Med Reuter bag rattet er man sikret en hæsblæsende tur gennem det danske sommerland

Ved man endnu ikke, hvad man skal lave – eller læse for ungerne – i den sidste uge af sommerferien, kan man roligt kravle ombord i bedstefar Reuters gamle rugbrød af en bedaget autocamper og drøne Danmark rundt i jagten efter løsningen på gåden om en gammel kobbertå fundet i en flaskepost.

Den tredje bog i Bjarne Reuters serie om farfar, Karl og Vida på eventyr, »Historien om kongens storetå«, er ikke bare underholdende og hyggelig, den er også opbyggelig og en smule uhyggelig.

Den dejligt uortodokse bedstefar fra skoven ved Røste Espeløv og hans to storbybørnebørn er med andre ord godt selskab, og med Reuter bag rattet er man sikret en hæsblæsende tur gennem det danske sommerland med tænksomme bump og sproglige svinkeærinder undervejs og masser af udsyn og plads til fantasien fra bagsædet.

I sin karakteristiske legende lette tone guider han læsere og lyttere i diverse aldre tilbage i tiden og gennem et både faktisk og fiktivt landskab, hvor kong Valdemar og vikinger står på sidelinjen, og hvor unge og ældre lærer af hinandens verdner.

Den fine og lidt fjollede farfar har været til en reklameoptagelse for middelaldermad og kommer iklædt bjældehat, snabelsko og truthorn forbi børnenes hjem i Borgergade for at høre, om børnene vil med på fisketur. Næste dag tøffer de afsted i den brunbeige-og-rustfarvede folkevogn, når frem til Isefjorden og får den gamle kano, som har ligget på bilens tag, i vandet.

Fisk fanger de dog ingen af, til gengæld får Vida en gammel flaskepost på krogen. I den ligger et sært brev og en kobbertå, som farfaren mener stammer fra vikingetiden, og for at løse gåden om tåen tager de på rundtur i Danmark og et lille hjørne af dansk historie.

Skøre påhit og magiske hændelser

Det er mere underholdende end oplysende. Her er ingen skolemester, der lige skal have listet lidt lærdom ind i små hjerner, tværtimod bliver der fortalt røverhistorier og lagt til, og man kan aldrig helt være sikker på, hvad der er fup, fakta eller fabuleren.

Rejsen er spækket med skøre påhit, skæve personligheder og magiske hændelser, og »Historien om kongens storetå« indledes da også med en lille poetisk opfordring fra det historisk hinsides (eller nok snarere fra forfatteren selv) om at folde fantasiens faner ud: »Foran dig/du ser/en dør/den kan åbnes/hvis du tør«.

Reuter har i forhold til forrige bog i serien luget ud i farfarens gamle talemåder, og det skal han ikke klandres for. Der er dog stadig bemærkelsesværdige modsætninger mellem børnenes og den gamle mands tale- og levevis – som når Karl drømmer om en autocamper a la den, hans ven har holdt ferie i, med Netflix og boblebad, men hvor luksussen i farfarens såkaldte Hollywood-model består af et køleskab med plads til seks isterninger og en transistorradio, der kan fange to polske kanaler og én litauisk.

Det kan godt være, at Reuters gamle bedstefar er en sær snegl, og at der er noget om snakken, når de to børns far siger til Karl, at »når I er sammen med farfar, er du og Vida de voksne«. Men den gamle er det bedste selskab, man kan tænke sig for såvel sine egne børnebørn som alle andre +4-årige lyttende og/eller læsende unger. Og så har han jo, som Karl svarer, også været voksen en gang.

Det eventyrligt realistiske univers fuldendes af Ursula Seebergs dejlige, detaljerige illustrationer. De er med til at gøre ikke bare »Historien om kongens storetå« men også forgængerne, »Historien om Nissen« og »Historien om Englebassen«, til noget der ligner kommende klassikere.

Historien om kongens storetå

Forfatter: Bjarne Reuter. Sider: 112. Pris: 200 kroner Forlag: Gyldendal.