Massemyrderier og empati: Letlæst værk om Europas komplekse historie er et modigt projekt

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Historiker Jakob Danneskiold-Samsøe skal have ros for i to letlæste kæmpebind at beskrive, hvordan et fælles Europa blev skabt. Særskilt god er sammenfletningen mellem den europæiske og danske historie. Der er dog en særlig ting, man savner ved begge bind, skriver Bent Blüdnikow.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Historikeren Jakob Danneskiold-Samsøe har i to store bind forsøgt at beskrive, hvad der skabte Europa. I det første bind, »Rejsen mod Europa – De første 10.000 år«, var det klart, at forfatteren lagde stor vægt på betydningen af kristendommen i skabelsen af et fælles Europa.

Ved min anmeldelse af dette første bind roste jeg den letlæste stil og forfatterens mod til at kaste sig over denne kæmpeopgave, men kritiserede, at der manglede en forståelsesramme. Mange emner og temaer blev kastet op i luften, men hvad var forfatterens egen grundlæggende synsvinkel? Med den mangel blev det svært at få en samlet forståelsesnøgle til de mange historier og forstå de dybereliggende drivkræfter.

Umulige Europa

Europas historie er ikke let at blive klog på, for kontinentets historie er, som Danneskiold-Samsøe skriver, modsætningsfuld. Mens krige rasede, og intolerance og social elendighed voksede, var der også frembrud af humanisme og sociale fremskridt. I nogle perioden gik det fremad med tolerance og social empati, og i andre tider var der tilbageslag og massemyrderier. Hvad drev historien frem og tilbage?

Danmarks Riges Grundlov. Grundloven i sin første udformning fra 1849. Grundlovgivernes underskrifter omkranser lovteksten. Jacob Danneskiold-Samsøe gør i sin bog opmærksom på, at kun 15 procent af den danske befolkning fik stemmeret med Grundlovens indførelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Københavns Bymuseum.

I dette andet bind er vi nået op til tiden efter Napoleonskrigen, og bindet har fået titlen »Rejsen mod Europa – De seneste 200 år.« Efter den franske revolution og Napoleon blev Europa fra 1814 nyordnet efter et reaktionært mønster under Wienerkongressen. Det er dér, Jakob Danneskiold-Samsøe tager udgangspunkt og beskriver et konservativt Europa, der blev skabt som svar på rædslerne under den franske revolution og de sociale og politiske revolutioner, der truede den etablerede orden.

En tid lykkedes det at holde Europa i stramme tøjler, indtil revolutioner i 1830 og 1848 fejede gennem kontinentet og dannede grundlag for det folkestyre, som materialiserede sig mere eller mindre i anden halvdel af 1800-tallet. »Folkestyret« var i begyndelsen dog kun for en elite, og Jakob Danneskiold-Samsøe gør opmærksom på, at ved Grundloven i 1849 var det kun 15 procent af den danske befolkning, der fik stemmeret.

Vi får i bogen hastige, men historisk velfunderede beskrivelser af både Første og Anden Verdenskrig samt efterkrigstiden, hvor et fælles Europa samledes – mere eller mindre – for vi mistede i lang tid Østeuropa.

En af Jakob Danneskiold-Samsøes styrker er, at den generelle europæiske historie flettes sammen med dansk historie, så vi får en fornemmelse af, at danmarkshistorien var en del af en bredere historie. Det er en meget vigtig kvalitet, for alt for ofte har vi fået en snæver national danmarkshistorie fortalt i historiebøgerne.

Kloge domme

Det er også en kvalitet, at Jakob Danneskiold-Samsøe har mod til at fælde domme over beslutningstagere og perioder, men min positive holdning til de vurderinger skyldes måske, at de ofte falder i tråd med mine egne.

Han balancerer forsigtigt i de fleste tilfælde, og om den omfattende debat om samarbejdet med nazisterne og forhenværende statsminister Anders Fogh-Rasmussens angreb på denne politik, skriver han om samarbejdspolitikerne: »Det er letkøbt at kritisere dem for det. Det, der kan undre, er, at der ikke i højere grad er selvransagelse i kølvandet på krigen.«

Men på den anden side slår han til søren i en mere generel vurdering:

»Den sørgelige kendsgerning er formentlig, at de fleste vesteuropæere havde formået at indordne sig under et nazistisk tusindårsrige – altså bortset fra jøder, sigøjnere, kommunister, homoseksuelle, handicappede og alle mulige andre.«

Er den forsigtige tilgivelse af samarbejdspolitikerne i første vurdering i overensstemmelse med den anden mere hårde vurdering af befolkningen som nazistiske medløbere? Og i øvrigt er det da helt ved siden af at inkludere kommunisterne på linje med jøder, sigøjnere og andre, for kommunisterne havde det helt fint med at samarbejde med nazisterne fra 1939 til 1941.

Personlig historie

Det er forløsende, når forfatteren lader sig selv og sin familie spille med på den europæiske scene, for det bryder op i den hastige fortælling og giver mere identitet til de mange sider – sådan cirka 550 pr. bind. Han fortæller om sin egen oldefar, en fattig knægt fra Thisted, der i 1890 emigrerede til USA, men kom tilbage og bosatte sig i Aalborg. Dermed får vi kød på et stykke udvandringshistorie. Der måtte gerne have været flere af den slags familiehistorier i bindene.

Kollektivet Maos Lyst med Che Guevara i 1968. Ungdomsoprøret bar på en hyldest til totalitære regimer og en politisk radikalisering, der også udmøntede sig i støtte til terrorisme. Men intet af dette er kommet med i Jakob Danneskiold-Samsøes to store bind om Europas skabelse.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Tage Nielsen/Ritzau Scanpix (arkiv).

Man kan være uenig med visse vurderinger. Jakob Danneskiold-Samsøe giver således den britiske premierminister Neville Chamberlain (på billedet i toppen af denne artikel) for stor sympati efter min mening og tegner en statsmand, der bedre end de fleste forstod verdens trusler:

»Det er derfor ikke rimeligt at se Chamberlain som en naiv tosse. Vi skal også huske, at Europa aldrig før havde oplevet en statsleder som Hitler.«

Men sandheden er, at Chamberlain svigtede afgørende i opgøret med Hitler, for det var allerede klart, da Chamberlain proklamerede »Fred i vor tid« i 1938, at Hitler var en kynisk, antisemitisk slyngel.

Og jeg synes, at Jakob Danneskiold-Samsøe helt mistolker venstreradikalismen efter ungdomsoprøret i 1960erne, idet han nøjes med at skrive:

»Men ungdomsoprørets måske vigtigste arv er, at det opbløder normerne og gør kulturen i Vesten mere mangfoldig.«

Ikke et ord om terrorismen og den intolerante venstreradikalisme, der var en følge af normernes opblødning.

Men disse uenigheder er ikke afgørende, og det er i sig selv modigt og spændende, at Jakob Danneskiold-Samsøe har givet sig ud i over 1.000 velskrevne sider om, hvorfor og hvordan vi blev til Europa.

Men jeg savner Jakob Danneskiolds-Samsøes egne grundlæggende holdninger, for som det fremstår nu, er de to bind en gennemgang af en mængde begivenheder, der var med til at skabe vort Europa, men hvor man stadig ikke får svar på, hvad drivkræfterne – ifølge forfatteren –  var.

Men måske er der i vor atomiserede tidsalder en underfundig pointe i netop det.

Forfatter: Jakob Danneskiold-Samsøe Titel: Rejsen mod Europa – De seneste 200 år Sider 550 pris: 399,95 kroner Forlag: Gads Forlag