Skønlitterære beskrivelser af fortidig kvindeundertrykkelse og despotisk magtudøvelse kan have sin berettigelse både som påmindelse og som spejl.

Men risikoen for, at forfatterens historiske brillestyrke er enten for lav eller for høj og dermed giver et sløret eller forvrænget billede af det, der var, kan skade mere end underholde eller uddybe, og i britiske Maggie O’Farrells »Portræt af en ung brud« er der tilmed så megen farve i glassene, at man har svært ved at se motiv og mening med det hele.