
Den sidste tid: Velskrivende debutant trækker læseren ind i livets helt store spørgsmål
Billeder fra coronahospitalet på Riget. Rigshospitalet
Boganmeldelse: Aske Viuffs debutroman, »Terminaler«, der foregår på Rigshospitalets kræftafdeling, trækker læseren ind i et følsomt rum, hvor mennesket står over for livets helt store spørgsmål.
Aske Viuff er et nyt navn på de danske boghylder og et navn, jeg glæder mig til at følge fremover. Hans debutroman, »Terminaler«, er nemlig en meget velskrevet bog, der bærer både døden og livets skrøbelighed ganske fint på sine skuldre.
Han har skrevet en moderne hospitalsroman fra velfærdsstatens tapreste frontkæmpere på Rigshospitalets kræftafdeling. I bogen er perspektivet dog ikke hos den syge, men placeret i hænderne på den raske, der fungerer som observatør af både hospitalets strukturer og de syges kamp for at overleve.
Del: