Historien har lært os, at det sjældent er særlig vidunderligt at være et såkaldt vidunderbarn. For »Elefantsymfoniens« hovedperson, Agnes, er det direkte livsfarligt.

Hun vokser op i 80ernes Sverige som det uønskede barn, der tvang sin mor til at udskifte en lovende sangkarriere med et uglamourøst liv som enlig mor i Södertälje. Da Agnes som toårig dapper over til klaveret og spiller Bach på gehør, skifter moderfølelserne fra vanrøgtende ligegyldighed til morderisk had – udtrykt udsøgt ondskabsfuldt i følgende bandbulle: »Hvis jeg nogensinde hører dig spille igen. Så kommer du også selv til at fortryde at du blev født.«