Katrine Engberg har aldrig været bedre – men hvor ville det være godt, hvis hun droppede den psykologiske sødsuppe
Det, der til at begynde med ligner en speget, men dog enkel drabssag, vokser sig hurtigt større og knopskyder i flere retninger i Katrine Engbergs seneste krimi. Oscar Scott Carl
Katrine Engberg kan sammenflette et godt plot og skrive uden alt for mange klicheer og pseudofilosofisk udenomssnak. Men hun er så talentfuld, at man forventer mere.
Der er få danske krimiforfattere, der som Katrine Engberg kan udtænke et finurligt plot med både tyngde og drama. Og som samtidig behersker sproget, så man som læser ikke kløjes i konstruktionen eller for mange klicheer.
Tredje bind i serien om privatdetektiven Liv Jensen, »De uønskedes paradis«, er ingen undtagelse. Her får man både en spændende mordhistorie, masser af forviklinger og et farverigt samtidsportræt af København i såvel 1980erne som i dag.
Del:
