Det ringer på døren, og verden, som hun troede, hun kendte den, bryder sammen. Hendes søn åbner. Gennem den åbne dør hører hun en stemme, der siger:
»Det er Københavns Politi. Er Marianne Nørskov hjemme?«
Del:
Hvorfor bliver forlagene ved med at udgive en bog som den her? Den gør jo hverken fra eller til
Berlingskes anmelder er frustreret. Hvorfor udgive endnu en roman, der ikke er katastrofalt ringe, men som heller ikke bidrager med noget særligt i forhold til de enorme mængder af bøger, der dagligt rammer boghandlerne?
