Jomfu Marias liv er stykket sammen af mange forskellige skriftsteder. Der er selvfølgelig oplysninger at hente i Det Nye Testamente, men det er hovedsagelig fra såkaldte apokryffe skrifter, altså skrifter, der ikke blev taget med i Det Nye Testamente eller blev skrevet mange år senere, at vi har viden om hende.
I den apokryffe litteratur bliver hun fremhævet for sin renhed, men i kirkens tidlige fase indtog hun en beskeden plads. Ved et kirkeligt møde i 431 efter Kristus fik hun titel af Gudsmoder, og efterhånden blev hendes rolle mere central, og hun blev betragtet som en særlig himmelsk beskytter.
Den ubesmittede
En mængde kirker blev viet til hende, og hun blev efterhånden intenst dyrket. Først med reformationen blev denne dyrkelse af hende fortrængt, men den fortsatte i den katolske verden. Central var beretningen om den ubesmittede Maria, som blev et populært motiv i barokkirkernes hvælvinger og kupler.
I middelalderen blev Marias himmelkroning et yndet motiv; det motiv findes dog ikke i Det Nye Testamente, men er inspireret af Højsangen i Det Gamle Testamente.
I Danmark er der i kirker en lang række spændende fremstillinger i form af kalkmalerier, træskærerarbejder og blandt andet sten- og guldsmedefremstillinger. I sin bog »Jomfru Marias Liv« gennemgår Knud Torm en række af disse fremstillinger for at gøre os klogere på, hvordan man opfattede Maria i middelalderen og tiden efter.
Det var selvfølgelig fødselsscenen med Jesus' fødsel, der blev et særlig populært motiv i kirkerne. Men det er faktisk først fra 400-tallet, at Maria og Josef er med i billedet. Faktisk er æslet og oksen med, før Maria og Josef gør deres indtog på scenen. Josef var i begyndelsen temmelig uengageret, men fik efterhånden en mere aktiv og central rolle, og i senmiddelalderen fik han huslige opgaver som for eksempel at lave mad til Maria.
Hjemmeomskærelse
Selvfølgelig blev Jesus omskåret, som alle jødiske drengebørn. Omskærelsen er omtalt i Lukasevangeliet og også senere i apokryffe skrifter.
Hos Lukas står: »Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.« I altertavlen i Boeslunde Kirke er et trærelief fra cirka 1430, hvor man ser omskærelsen.
Man ser Maria til venstre, og to mænd hjælper med ceremonien, den ene med en kniv i hånden. Scenen er oplagt til fortolkning, for hvem er de to mænd? Er det Josef til højre, der fører kniven, eller er det en præst?
Knud Torm gætter på, at det er en hjemmeomskærelse, og at manden med kniven er Josef. Scenen synes at være rolig, og personerne fattede. Det er i modsætning til fremstillingen i Tingsted Kirke på et kalkmaleri fra omkring 1500, hvor scenen forekommer mere blodig og dramatisk, hvilket blot viser, at der var mulighed for fortolkninger.
Jødehatte
I Lukasevangeliet fortælles historien om, da Jesus kom til Templet i Jerusalem som 12-årig for at fejre den jødiske pesach, hvor man mindes udfrielsen fra slaveriet i Egypten. Her begyndte Jesus en debat, skriver Lukas, med de skriftkloge, og hans viden og indsigt slog alle med forbløffelse. Han var ikke med i rejsefølget hjem, og Maria sagde, da hun fik øje på ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.«
Om denne ordveksling er der skrevet meget, og senere apokryffe skrifter tilføjede nyt til fortællingen. Scenen er malet i Løgum Kloster omkring 1325, hvor man ser Jesus, der belærer de lærde i Templet, og en anden scene, hvor Maria taler med Jesus.
Man bemærker, at på første billede har flere af de lærde jøder såkaldte jødehatte på, som i Tyskland var lovbud, at de bar. Hattene har karakteristiske spidse toppe, men da der ikke var jøder i Danmark på det tidspunkt, må forklaringen være, at kunstneren var fra Tyskland, eller kunstneren har set jøder der eller kopieret fra udenlandske billeder.
Fra triumf til sorg
Går man tæt på Maria-skikkelsen i de mange kirkelige gengivelser, vil man se, at hun har mange ansigtsudtryk lige fra triumf til sorg.
Knud Torm går ned i mindste detalje i disse fremstillinger, og hvis man ikke følger nøje med, så kan beskrivelsen forekomme lidt indviklet. Men på den anden side er det en fornøjelse at følge hans fortolkninger og fyldige forklaringer, og henvisninger til udenlandsk litteratur i noterne gør, at man kan dykke dybt ned i emnet.
Det centrale budskab i Knud Torms bog er, at Maria var en central skikkelse i dansk kirkekunst, og at hun kunne fortolkes på mange måder, og over tid ændrede synet sig på hende og hendes placering i den bibelske fortælling. Også gengivelser af Maria var udtryk for skiftende mode og tidsånd, hvilket kun gør fremstillingerne af hende endnu mere spændende.
Forfatter: Knud Torm Titel: Jomfru Marias liv – fremstillinger i dansk middelalderkunst, Bibelen og apokryferne Sider: 200 Pris: 300 kroner Forlag: Multivers
