Før jeg opdager det, hopper Jens Rebensdorff af sin cykel, og i én næsten ubrudt bevægelse passerer han de to stynede træer, skridter gennem forhaven i sine grønne Adidas-sneakers, videre forbi den grå toetagers villa.

»Kan vi godt bare tillade os at vade ind på andres grund?« hører jeg mig selv sige.