Sognepræst Ole Bjørn i Thisted var en af heksejagtens uheldige helte. For sent fandt han ud af, at man ikke skal begynde at være heksejæger, når de store herrer i højesteret har besluttet sig for, at trolddomstro er »ammestuesnak, kvindesvaghed og præsteforfængelighed«, som en af dommerne senere karakteriserede det i et anonymt skrift. 

Ole Bjørn fik hverken ros for sin nidkærhed eller fornøjelsen af at se troldkvinderne brænde på bålet, men straffedes med mistet embede og livsvarigt fængsel på Hammershus for sin formastelighed. Hans politik med at installere djævlebesatte kvinder på præstegården for at træde til, når de fik deres anfald, talte ikke til hans fordel, heller ikke trangen til at straffe kvindelige sognebørn med pisk på de bare baller.