Midt i smerten ligger et håb, og det er den, man skal tage med sig, når man læser Cecilie Grønlunds lille, fine ungdomsroman om angst og afmægtighed, »Jeg kunne flå noget levende«. 

Ikke at der nødvendigvis er tale om et håb om »helbredelse«, men bogen er som en lille fakkel af lys, der gør det lettere at se skygger, dybde og nuancer hos de særligt sårbare.