Hvad kan redde verden? Det kan et digt. 5 stjerner til en af årets sjoveste romaner – og sandeste

AOK
Litteratur

I Kaspar Colling Nielsens seneste roman kan kun et digt redde verden fra pandemi og formørkelse. »Frelseren fra Hvidovre« tegner til at være en af efterårets bedste romaner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kaspar Colling Nielsen er en af de forfattere, som skriver og tænker mest originalt i Danmark. Derfor er han altid værd at læse, og »Frelseren fra Hvidovre« er ingen undtagelse.

Romanen tager afsæt i den forestilling, at kunst kan redde verden. Bogstavelig talt. Og verden har brug for at blive reddet, eftersom Vesuv er gået i vanvidsudbrud og har efterladt en gigantisk askesky over Europa, som lukker alt lys ude (det skete faktisk i 536, da den islandske vulkan Katla gik i udbrud kort efter Ilopango i El Salvador).

Samtidig hjemsøges verden af stadig mere aggressive coronavarianter, der truer verdensøkonomien og forårsager det ene dødsfald efter det andet, men én ting kan få askeskyen og pandemien til at gå væk, og det er et digt af en særligt udvalgt digter.

»Kaspar Colling dramatiserer tidsåndens forkærlighed for at læse samtiden moralsk. Uden at docere på noget tidspunkt«


Men der er bare det problem, at den særligt udvalgte digter ikke gider digte mere. Han har syv meget lidt læste digtsamlinger bag sig og vil bare gerne passe sit job som trafiktæller på Rødovrevej. Alle kræfter sættes derfor ind på at få ham til at skifte mening – for menneskehedens skyld. Statsministeren henvender sig, Finansministeriet regner på effekten af digtet, folket kræver det, og man udsætter endda et designeret udvalg eller mini-tænketank, der skal overbevise ham om det rigtige i at få digtet menneskeheden ud af elendigheden.

Det er sjovt tænkt. Kaspar Colling Nielsen tager de mennesker på ordet (herunder undertegnede), som under den første og anden coronanedlukning ophøjede kunsten til at være den vaccine, som verden havde brug for, og så placerer han ansvaret hos en 48-årig singlemand i strømpebukser ved navn Allan Thornbum, en falleret digter og nu også »det mest betydningsfulde menneske i verdenshistorien«.

Det er fortællingens ene spor – Allans frelser-digt – mens det andet handler om en genkomst af binaritetstænkningen, som vi bør tage os i agt for. Og nej, jeg henviser ikke til flydende kønsidentiteter og non-binær kønsforståelse, men til et fænomen, der bliver mere og mere udbredt i vores samtid, accelereret af sociale medier, nemlig tendensen til at inddele alting i unuanceret sort og hvidt. Frelser eller bøddel, krænker eller offer, syg eller rask, humor eller alvor. Kaspar Colling dramatiserer tidsåndens forkærlighed for at læse samtiden moralsk. Uden at docere på noget tidspunkt.

Slut med dumme talende dyr – heldigvis

Indvævet i fortællingen er desuden Collings øvrige værker, og der er således referencer til debutromanen »Mount København«, til »Den Danske Borgerkrig 2018-24« og til »Det Europæiske Forår«, men heldigvis har han droppet de irriterende talende dyr, som idiotisk har hjemsøgt hans romaner tidligere. Til gengæld har han bevaret den idemæssige rigdom, som gør ham til en slags ener i dansk litteratur – og ikke mindst sin humor.

Det sidste kommer for alvor til udtryk i den bog, som »Frelseren fra Hvidovre« også indeholder, nemlig Allans ven Bents »Fordommenes Bog«. Den er udgivet på det fiktive forlag Kommunalt Tilsyn og fungerer som et slags appendiks til »Frelseren fra Hvidovre«. Et appendiks, som i øvrigt også udsiger en række satiriske, men ikke nødvendigvis usande ting om vores samtid. For eksempel skriver Bent i bogen, der er inddelt som et leksikon eller encyklopædi fra A til Æ, under bogstavet J om journalister, at de er »måske den mest selvovervurderende gruppe i vores samfund i dag«, hvilket er morsomt, fordi det er sandt.

Tilsvarende skriver han om forfattere, at de »som andre kunstnere er venstreorienterede. De går op i venstreorienterede emner som flygtninge og klimaet, men har ikke nødvendigvis sat sig ind i emnerne. Hvis en forfatter skriver en bog om klimaet, vil det være en stærkt personlig beretning om, hvilken smerte det påfører dem, at ingen gør noget for klimaet, selvom der faktisk er masser af mennesker, der arbejder på det hele tiden«.

»Fordommenes bog« indeholder desuden definitioner af kvinder, hvide mænd, feminister, politikere, rige mennesker, muslimer og jøder og er i det hele taget fyldt med så tilstrækkeligt mange politisk ukorrekte definitioner, at enhver, der fremsagde dem i ramme alvor, ville blive skudt ved daggry. Metaforisk talt, bare rolig, hvis der er nogle krænkelsesparate på linjen.

Ligesom hans øvrige romaner vil »Frelseren fra Hvidovre« sikkert også skille anmelderhavet, men jeg er på det hold, der mener, at Kaspar Colling Nielsen beriger dansk litteratur, fordi han både kan skrive og tænke. Mange forfattere mestrer kun en af delene.

Colling er noget særligt, og romanen tegner til at blive en af efterårets og måske årets bedste danske udgivelser.

Frelseren fra Hvidovre
Forfatter: Kaspar Colling Nielsen Sider: 304 Pris: 300 kroner Forlag: Politikens Forlag