Hun hører slet ikke hjemme på den prestigefyldte liste. Alligevel er danskerens »betagende« pen havnet i det allerfineste selskab

Egentlig er hendes bøger slet ikke fra det 21. århundrede. 

Alligevel optræder tre af dem som ét værk på The New York Times' liste over de 100 bedste bøger, der er udkommet siden 1. januar 2000. 

For Tove Ditlevsens såkaldte københavnertrilogi, der består af »Barndom«, »Ungdom« og »Gift«, udkom først i 2021 en engelsk oversættelse, og den har taget litterære amerikanere og briter med storm, som Berlingske tidligere har beskrevet.

Og selvom bøgerne blev skrevet i 1960erne og 1970erne, har The New York Times altså gjort en undtagelse for Ditlevsen, fordi de først i dette århundrede er blevet oversat til engelsk. 

Københavnertrilogien ligger således nummer 71 på listen.  

»Bøgerne beskriver Ditlevsens barske barndom, hendes blomstrende tidlige karriere som digter og hendes katastrofale afhængigheder, som efterlod hende gift med en psykotisk læge og håbløst afhængig af opioider i 30erne,« skriver avisen og fortsætter: 

»Uanset hvor alvorlige hendes omstændigheder var, udstråler hendes måde at skrive på en betagende klarhed og åbenhed, og hun fanger det, der er så uforklarligt ved menneskets natur.«

Listen er blevet til med hjælp fra hundredvis af litterater, der hver især har givet deres bud på de ti bedste bøger fra dette århundrede. Og der er store navne iblandt.

En anonym vinder

Blandt respondenterne finder man blandt andre den amerikanske forfatter Stephen King, den norske forfatter Karl Ove Knausgård og den amerikanske forfatter Min Jin Lee. 

Og den bog, der er endt i toppen, er »Min geniale veninde« (2011), som er den første bog i Elena Ferrantes Napoli-krønike på fire bøger. 

Men Elena Ferrante er et pseudonym, og offentligheden ved ganske lidt om, hvem forfatteren egentlig er. 

Hun har i skriftlige interview fortalt, at hun blev født i Napoli, at hun i perioder har boet uden for Italien, og at hun har en uddannelse i klassisk historie og litteratur, skrev magasinet The New Yorker i 2013. 

The New York Times skriver om »Min geniale veninde«, at den introducerer læserne for to piger, Elena og Lila, fra et fattigt og voldeligt kvarter i Napoli. 

»Derfra udvider bogen sig (ligesom serien som helhed) lige så voldsomt som det tidlige univers og omfatter ideer om kunst og politik, klasse og køn, filosofi og skæbne, alt sammen gennem et dedikeret fokus på det konfliktfyldte, konkurrenceprægede venskab mellem Elena og Lila, mens de vokser op og bliver komplicerede voksne,« skriver avisen. 

Selvom det jo af gode grunde er svært at vide, hvor tæt historien er på forfatterens egen, så kalder The New York Times bogen for de fremmeste eksempler på autofiktion, altså fiktion, der tager udgangspunkt i forfatterens eget liv. 

Det er en genre, som blandt andre Karl Ove Knausgård er kendt eksponent for, men selvom han har deltaget i tilblivelsen af listen, er ingen af hans bøger at finde blandt de 100.

Top-10

Her er hele top-10-listen, og vil man dykke længere ned i den, så kan man tage et kig hos The New York Times. 

Årstallene i parentes er udgivelsesåret på originalsproget. 

1. »Min geniale veninde« (2011), Elena Ferrante

2. »The Warmth of Other Suns« (2010), Isabel Wilkerson

3. »Wolf Hall« (2009), Hilary Mantel

4. »The Known World« (2003), Edward P. Jones

5. »Korrektioner« (2001), Jonathan Franzen

6. »2666« (2004), Roberto Bolaño

7. »Den underjordiske jernbane« (2016), Colson Whitehead

8. »Austerlitz« (2001), W.G. Sebald

9. »Slip mig aldrig« (2005), Kazuo Ishiguro

10. »Gilead« (2004), Marilynne Robinson. 

Dermed er der anbefalinger nok til sommerens læsning – eller oplæg til diskussioner om, hvorvidt man er enig i listen.