Her er vinderen af Nobelprisen i litteratur

Nobelprisen i litteratur 2021 går overaskende nok til Abdulrazak Gurnah, som ikke optrådte på bookmakernes liste over årets mest sandsynlige vindere af verdens fineste litterære pris.

Abdulrazak Gurnah er årets vinder af Nobels Litteraturpris. Han er født i 1948 i Zanzibar. Han kom til Storbritannien i 1968 og underviser i litteratur ved University of Kent. Billedet er fra juni 2021 og er taget ved katedralen i Canterbury, England. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHAPTER OF CANTERBURY CATHEDRAL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nobelprisen i litteratur 2021 går til Abdulrazak Gurnah, oplyser Det Svenske Akademi ifølge nyhedbureauet Ritzau.

Prisen tildeles »for hans kompromisløse og medmenneskelige evne til at beskrive kolonialismens effekter og flygtninges skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter«.

Abdulrazak er født i 1948 i Zanzibar, der er en autonom del af Tanzania, ud for Afrikas østkyst. Han kom til Storbritannien i 1968 og underviser ifølge British Council i litteratur ved University of Kent.

Abdulrazaks Gurnahs bøger bliver vist frem ved Det Svenske Akademi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix.

Han er især kendt for sine værker om kolonialisme, og hans første tre romaner, »Memory of Departure« (1987), »Pilgrims Way« (1988) og »Dottie« (1990), beskrev oplevelsen af Storbritannien set med en immigrants øjne.

Gurnah er ikke en stor forfatter i Danmark, og der findes meget få anmeldelser af hans værker. Hans stil beskrives som usentimental og rå med hang til det morbide, med sjældne glimt af poesi.

Abdulrazak Gurnah var slet ikke blandt dem, bookmakerne på forhånd havde spået chancer, når man kigger på denne liste på Literary Hub.

Komplet uforudsigelige

Forud for den officielle uddeling foregik de sædvanlige spekulationer. Det er typisk en famlen i blinde, da Det Svenske Akademi, der udvælger vinderne, er notorisk uforudsigelig i sine valg, og det var det også denne gang.

Abdulrazak Gurnah var næppe den, de fleste havde forventet som vinder af årets Nobelpris i litteratur. Mange havde tippet på en anden afrikaner som vinder af prisen i år, da de fleste havde sat deres lid til kenyanske Ngũgĩ wa Thiong'o eller franske Annie Ernaux som topfavorit til prisen.

Spørgsmålet om race har været en del af spekulationen op til uddelingen, idet ingen afrikaner eller afroamerikansk forfatter har vundet prisen siden Derek Walcott i 1992 og efterfølgende Toni Morrison i 1993.

Alle vindere siden 1993 har været hvide eller asiatiske, inklusive sydafrikanske John M. Coetzee, der vandt prisen i 2003 som den kun femte afrikaner (hvoraf tre har været hvide), siden prisen først blev uddelt i 1901. Nu har den sjette afrikaner så vundet prisen.

Man kan spørge, om hudfarven på vinderne reelt betyder noget, hvilket er svært at forestille sig, at det ikke gør for en svensk institution.

På den anden side kan netop det forhold, at der ikke har været en sort prisvinder siden 1993, også tolkes således, at Akademiet hidtil ikke har spekuleret synderligt meget i identitetspolitik. Som sagt, Nobelprisens veje er uransagelige.

Noble krænkelser

Men overordnet er det interessant at se, at Det Svenske Akademi går nye veje, særlig efter at Nordens største #metoo-skandale eksploderede i hovedet på dem, efter at den svenske journalist Matilda Gustavsson i november 2017 offentliggjorte en artikel om den såkaldte »Kulturprofil« i avisen Dagens Nyheter

Her stod 18 kvinder frem og vidnede om seksuelle krænkelser og fuldbyrdet voldtægt i miljøet omkring Det Svenske Akademi. Gerningsmanden bag de mange seksuelle krænkelser var den nu 75-årige teaterinstruktør Jean-Claude Arnault, hvis kone, digteren Katarina Frostenson, dengang var en af Akademiets magtfulde medlemmer.

Siden blev Arnault idømt to et halvt års fængsel for sine forbrydelser. Nobelprisen i litteratur blev som følge af skandalen ikke uddelt i 2018.

Det Svenske Akademi består af 18 medlemmer, men syv nye medlemmer er tiltrådt siden #metoo-skandalen. Et af dem er den permanente sekretær, Mats Malm.

Derudover findes der en Nobelkomité på fem medlemmer (som alle også er medlemmer af Det Svenske Akademi). Et af medlemmerne er Nobelkomiteens formand, Anders Olsson. Den permanente sekretær, Mats Malm, er "adjungeret".

Rekalibrering

Den nye formand for Nobel-komitéen, Anders Olsson, var i 2019 ude og sige, at man vil være mindre eurocentrisk i sit fremtidige perspektiv, og man vil samtidig også gøre op med sit hidtil »mere mandligt orienterede syn«

Med denne rekalibrering af Det svenske Akademi bliver det interessant fremover at følge Akademiets evne til at navigere i det nuværende politiske woke-klima, uden at der samtidig går inflation i Nobelprisens værdi og betydning som andet end en mulighed for signalere korrekte politiske signaler.

En ting, der dog virker forudsigeligt, er, at det nok går en rum tid, før vi igen ser en hvid europæisk mand vinde Nobelprisen i litteratur.