Har teen været i en tidsmaskine? Anset professors eksperiment går for langt

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Professor emeritus Marts Schwarz Laustens nye værk om den fascinerende gesandt Peter Svave er virkelig interessant, men flere unødvendige fiktive samtaler i bogen skæmmer værket, og man får den snigende mistanke, at adelsmanden og diplomaten Svave er blevet til Schwarz Laustens alter ego.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Historikerfaget har i de seneste årtier udvidet dets grænser i henseende til emmer og metoder.

Alligevel vil de fleste nok mene, at kirkehistorikeren, professor emeritus Martin Schwarz Lausten er gået for langt i sin seneste bog, der handler om den danske diplomat Peter Svave.

Undervejs i beretningen om Peter Svaves rejser og forhandlinger med den tyske kejser i årene 1545-48 har Lausten indlagt, hvad han selv benævner faktion, hvor oplevelser og problemer uddybes med dialoger og oplevelser, som man kunne forestille sig har fundet sted i datiden. Desværre forvirrer de opfundne samtaler uden at give noget nyt.

Pres på kongen

Baggrunden for Peter Svaves rejser var Danmarks usikre sikkerhedspolitiske stilling i midten af 1540erne.

Den detroniserede Christian 2. sad stadig som statsfange i Sønderborg Slot, og hans to døtre samt deres ægtemænd hævdede, at kongeriget var deres fars. Eftersom ægtemændene var de magtfulde fyrster Friedrich af Pfalz og Frans 1. af Lothringen, måtte kong Christian 3. føle et stærkt pres på sydgrænsen. Dette forstærkedes af kejser Karl 5.s beslutsomme forsøg på at knuse lutheranismen med våbenmagt og diplomatisk pres.

Så for Christian 3. var Karl 5. både trussel og løsning. Derfor var det danske diplomati meget aktivt for at få kejserens støtte til en løsning med Christian 2.s efterkommere, hvilket krævede villighed til at indgå kompromiser, der måtte føles meget ubehagelige. Det gjaldt især Danmarks manglende støtte til de protestantiske fyrster i Tyskland, som stod over for kejserens overvældende våbenmagt.

I bogen følger vi Peter Svave på hans diplomatiske rejser i Tyskland, til møder med de kejserlige embedsmænd og i forsøg på at opnå en aftale med kejseren om Danmarks udestående sikkerhedspolitiske problemer.

Grundtemaet i bogen er Peter Svaves stadig større samvittighedsproblemer over for de indrømmelser,  realpolitikken tilsagde, og som stred imod hans protestantiske tro og etiske holdning. Det er det ældgamle spørgsmål om samvittighedens og etikkens rolle i politik, et dilemma, som i allerhøjeste grad stadig er aktuelt.

Aparte multi-kulti

Her er det, at de opfundne scener og samtaler forstyrrer og forvirrer, for der er glidende overgange mellem fakta og fiktion. Man er ikke altid sikker på, hvor det ene begynder, og det andet ender. De opfundne samtaler er ikke sjældent banale og giver ikke noget, som en velskrevet faktuel redegørelse ikke kunne have gjort. Desuden overskrider forfatteren nogle gange grænsen mellem scener og samtaler, der kunne være sket, og dem, som næppe er det.

Mest tydeligt er det i en samtale mellem Peer Svave og den jødiske købmand Nathan Levi i Worms. Én ting er, at Nathan Levi serverer te og kage for sin gæst, hvilket i hvert fald er mindst 100 år for tidligt, men hele samtalen er kunstig og usandsynlig i sin multikulti-forståelse mellem religionerne.

Det er selvfølgelig muligt, at en samtale mellem Svave og Levi har fundet sted, men det fremgår ikke af de meget summariske henvisninger i bogen.

Historikerfaget har i de seneste årtier udvidet sine grænser i henseende til emmer og metoder. Alligevel vil de fleste nok mene, at kirkehistorikeren, professor emeritus Martin Schwarz Lausten, er gået for langt i sin seneste bog om den danske diplomat Peter Svave. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristeligt Dagblads Forlag..

Man får den tanke, at adelsmanden og diplomaten Svave med den stærke protestantiske tro og de etiske kvababbelser over realpolitik og Luthers skrifter mod jøderne er blevet til forfatterens alter ego.

Bytte for landevejsrøvere

Det er egentlig synd, for meget i bogen er virkelig interessant.

Regnskabsbøgerne fra flere af rejserne er bevaret, og dem bruger forfatteren til at give et fascinerende billede af diplomatens tilværelse dengang. Rejserne på Europas mudrede veje, hvor krig, røvere og uheld aldrig var langt væk, overnatninger på kroer og tvivlsomme herberger med utøj og dårlig mad.

Til møde med kejser Karl i byen Eger i Sydtyskland red den danske delegation med Peter Svave i spidsen i stedet for at sidde i en mere magelig vogn, for landevejsrøvere havde nemmere ved at overfalde en vogn, hvor alle sad samlet uden mulighed for at undslippe.

Desuden skete det ikke sjældent, at vognene væltede på de elendige ujævne veje. Det var næsten to måneder til hest for en samling ældre herrer. De kunne ikke medbringe kister med fint tøj, så der blev gjort ophold i storbyen Nürnberg, som var berømt for sin tekstilproduktion. Her brugte delegationen en uge på at få lavet passende tøj til møderne med kejserens embedsmænd og måske en audiens med kejser Karl 5., hvis de var heldige. Det var de, så der blev brug for de spanske kapper i sort frisisk klæde, hoserne i leverfarvet klæde, skjorterne i damask osv.

Martin Schwarz Lausten har en stor og fornem produktion bag sig, blandt andet et seksbindsværk om forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra middelalderen til nyere tid, for hvilket han modtog Dansk Forfatterforenings Faglitterære pris i 2012. Man kan godt forstå, at han har haft lyst til at eksperimentere, til at sprænge de snævre metodiske rammer og prøve noget nyt. Desværre er eksperimentet ikke rigtig lykkedes.

Gesandt for Danmarks konge. Politik, religionskrig og tro under Peter Svaves rejser i 1500-tallet.
Forfatter:
Martin Schwarz Laustsen: Sider: 392 sider. Priser: 300. Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag.