5 stjerner: Vidneberetninger til et af verdenshistoriens største vendepunkter rummer scener, der brænder sig ind i sindet
Tyske krigsfanger vandrer i ørkenen ved El-Alamein i Egypten, 1942. Slaget ved El-Alamein startede 23. oktober 1942, varede 12 dage og var kulminationen på to års kampe. De allierede vandt endegyldigt slaget over de tyske og italienske tropper og dermed også den strategisk afgørende kontrol over Suezkanalen. AFP/Ritzau Scanpix (arkiv)
Boganmeldelse: Peter Englund har skrevet en bog om Anden Verdenskrigs vendepunkt i november 1942. Hans forsøg på at give en beskrivelse af denne måned set gennem 39 mennesker af forskellige aldre, køn, professioner, nationaliteter og kontinenter er et problematisk, men overbevisende og spændende eksperiment, der giver én lyst til mere.
De fleste af os i Vesten, som så tvillingetårnenes fald i real time på tv-skærmen, fornemmede nok, at vi var vidne til et vendepunkt i historien, at den ubekymrede tid efter Murens fald var overstået, og en mørkere og mere usikker tid forestod. Og der fik vi i dén grad ret. Men ellers er det vel sjældent, at vi som mennesker i dagligdagens trummerum egentlig oplever noget som et historisk vendepunkt.
For eftertiden er der ingen tvivl om, at der skete noget afgørende i november 1942. En tysk hær blev omringet ved Stalingrad, de allierede sejrede ved El-Alamein i Egypten, en amerikansk styrke gik i land i Fransk Algier, og den uovervindelige japanske hær blev besejret i Guadalcanal i Stillehavet. Tidevandet vendte, og fra da af var de allierede i offensiven mod Tyskland, Japan og Italien.
Del:
