Findes der noget mere berusende smukt, end når ungdommen står i fuldt flor? Det er derfor, vi får tårer i øjnene over at se en studentervogn; vi mindes i et glimt det, vi selv var engang; al den tro på livet, alle de muligheder, al den væren.

Og det er derfor, vi rammes ekstra hårdt, når den svulmende livskraft bremses af krigens ultimative død og ødelæggelse. Det er ikke til at bære at læse Morten Nielsens digte eller Kim Malthe-Bruuns afskedsbrev, begge 21 år og frihedskæmpere, fordi de burde være for unge til at udtrykke deres følelser og erfaringer så præcist, så lysende og levende i så sort og destruktiv en kontekst.