Han er heldigvis kæderygende, politisk ukorrekt og drikfældig, men desværre taler han også
Der er ingen tvivl om, at Mick Herron har fået skabt sig et særegent, begavet og på mange måder underholdende (parallel-) univers, hvor stort set ingenting hverken bliver gjort efter bogen eller for den sags skyld går efter planen. Frank May
Boganmeldelse: Mick Herron har tidligere bevidst sin eminente evne til at sætte i scene, hvilket også gælder hans seneste roman om den tidligere spion Jackson Lamb. Men desværre er dialogen ikke af samme kaliber som handlingen.
Bedømt på antallet af udgivelser samt mængden af den stjerneregn, der i tidens løb har silet ned over dem alle – hvorfor flere af historierne også for længst er blevet omsat til populære tv-produktioner – så kan det nærmest føles som et lovbrud, hvis man trods de stående bravo-ovationer alligevel nærer ønsket om at råbe, at den engelske spændingsforfatter, 59-årige Mick Herron, ikke helt kan sit kram.
Det er ikke desto mindre den ærgerlige øv-følelse, undertegnede sidder tilbage med efter at have været i et 420 sider langt selskab med Herron og hans hovedfigur, Jackson Lamb, der i »Londonregler« nok engang, og primært fra sit skrivebord i Slough House på Aldersgate Street i det østlige London, står, eller rettere sidder, i spidsen for en flok anbragte B-spioner kaldet Slagtehestene.
Del:
