Grøndahls funderen over kvindens erotiske mørke, kræver for meget detektivarbejde
»En ukendt frihed« er som udførlige noter til brug for noget større, for eksempel en af de romaner, Grøndahl er så mesterlig til at komponere. LUDOVIC MARIN
Boganmeldelse: Der er mange interessante tanker og tiltag , spundet over en klar rød fransk tråd, i Jens Christian Grøndahls »En ukendt frihed«. Men teksternes tanker forsvinder som boblerne i bækken og fornemmes kun som anslag og skitser.
Den ualmindeligt flittige forfatter Jens Christian Grøndahl, der i 2022 både har begavet os med en roman og med overvejelser over sin kristentro, er nu også aktuel med en lille samling kortprosatekster, tre i alt, under fællestitlen »En ukendt frihed«.
Den første tekst, titelteksten, er et essay. Ordet kommer som bekendt af det franske »essai«, prøve, og slår man op på Lex.dk, kan man blandt andet læse, at digteren og essayisten Per Lange (1901-1991) »formulerede essayets modsætning til pedantisk faglighed ved bemærkningen om, at essayisten må betragte verden gennem hullerne i sin viden«.
Del:
