Fuck middelmådighed! Yuppie-generationen for fuld udblæsning i effektiv samtidsroman

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: I Morten Vittrups velfortalte »Vi ville så meget« er der sans for jargonen i fortællingen om slægtskabet mellem en ambitiøs bankmand og en desillusioneret journalist og deres respektive sektorers indflydelse på det åndelige klima.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finanskrise, insiderhandel, grønne investeringer, skovrydninger og Occupy Wall Street-bevægelsen er vigtige ingredienser i Morten Vittrups anden roman, »Vi ville så meget«.

Der er buldrende opsving og yuppie-generation for fuld udblæsning over skildringerne i romanen, der fint lever op til alle forestillinger om samtidskrøniken, der tager fat på nogle af en epokes karakteristiske temaer og moralske dilemmaer. Tidsånden er til at tage at føle på:

»Alt ved Copenhagen Cleantech vokser. Egenkapitalen, størrelsen af partnernes bonusser, antallet af medarbejdere. Jonas og hans kolleger bryder gennem taget, strækker armene op mod himlen og tager imod alt, hvad der drysser ned i deres hænder. De er unge og ambitiøse, de arbejder hårdt om dagen og fejrer det om natten, han kan næsten ikke forstå, at han allerede er kommet så langt. Fuck Munkebo, fuck middelmådighed …«

Hævn over finansverdenen

De to hovedpersoner i »Vi ville så meget« er sigende nok en bankmand og en journalist – med en understregning af de to sektorers indflydelse på det åndelige klima.

Jonas Marker er repræsentant for finansverdenen og er flyttet til London for at lægge en sag om insiderhandel bag sig. Aktuelt er han engageret i bestræbelserne på at skaffe finansiering til et dæmningsprojekt i Bolivia.

Romanen »Vi ville så meget« foregår i tiden under og efter finanskrisen, hvor knuste drømme og forliste forhold prægede samtiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Politikens Forlag.

Ben Faber er den lettere forhutlede journalist, der leverer salgstekster til en supermarkedskæde, samtidig med at han er på jagt efter historien, der kan skaffe ham et definitivt gennembrud i avisverdenen.

Den desillusionerede journalist, der tilsyneladende lever i konstant konflikt med både kvinder og kollektivfæller, forfølger en drøm om at få hævn over den finansverden, der efter hans opfattelse har stjålet hans families fremtid.

Det moralske regnskab

Bankmanden med det plettede omdømme fantaserer på sin side om at genoprette balancen i det moralske regnskab ved at tage miljøets, regnskovens og den lokale befolknings parti i sagen om det bolivianske dæmningsprojekt.

I samtidsromanens ånd er det ekkoet fra de danske diskussioner om boligprojektet på Amager Fælled, vi hører, når én af dæmningsplanernes tilhængere tager ordet for at forsvare byggeriet i regnskoven:

»Jeg har også hørt alle historierne om sommerfuglene og frøerne og junglekattene og aberne og alle de andre væsener, der vil komme til at lide på grund af det her. Men jeg tror ikke på dem. Det er skrækhistorier, grøn propaganda udtænkt af skrivebordsaktivister i Washington D. C. og London.«

Morten Vittrup, selv uddannet journalist, fortæller sin tidstypiske historie effektivt med fin sans for jargonen i romanens skiftende miljøer. Måske forekommer et par indlagte musikdiskussioner meget detaljerede, og de erotiske forviklinger i kollektivmiljøet er svære at hidse sig op over.

Men som helhed fungerer historien, og kapitel for kapitel flettes fortællingerne om bankmanden og journalisten sammen, og slægtskabet mellem de to hovedpersoner er ikke til at tage fejl af.

Hvem der i  sidste ende går sejrrigt ud af konfrontationen, eller om de hver på deres måde står som tabere ved romanens slutning, er et af de spørgsmål, Morten Vittrup efterlader til læserne. At begge romanens hovedskikkelser er vaskeægte børn af tiden, er læseren ikke i tvivl om.

Vi ville så meget
Forfatter:
Morten Vittrup. Sider: 368. Pris: 300 kroner Forlag: Politikens Forlag