Litteratur

»Fra skjul bag klippeblokke farer projektiler og granatsplinter i alle retninger«: Et glemt krigshelvede set med danske øjne

Boganmeldelse: Første Balkan-krig, der udspillede sig fra 1912 til 1913 og var optakten til Første Verdenskrig, er en »glemt krig«. Tommy Heisz har med danske avisreportager og breve som kilder skrevet en fin beretning om krigen, men forlaget har sjusket med fotografierne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For at skabe overskuelighed over en uoverskuelig fortid kalder vi nogle krige ved navn som for eksempel Store Nordiske Krig, Syvårskrigen, Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig. I virkeligheden var der tale om talløse konfrontationer mellem folk og nationer, som vi i dag ikke husker, og som ikke har fået navn.

En af de for os i dag ukendte krige var Balkan-krigen fra 1912 til 1913, som var en forløber for Første Verdenskrig.

Balkan-området var en krudttønde af nationale bevægelser, og en række nationer erklærede krig mod Osmannerriget, der havde siddet på området i Europa.

Snart opstod der blodige sammenstød mellem grækere, bulgarere, serbere og osmanner, hvor også russerne blandede sig.

Opgøret medførte massakre på civile og etnisk udrensning, der peger frem mod krigene på Balkan i 1990erne. Denne første Balkan-krig gik snart i glemmebogen, men er genopfrisket i Tommy Heisz' bog »Blod under halvmånen. Europas glemte krig.«

Danskere i krigshelvedet

Grunden til, at bogen har en dansk interesse, er, at danske journalister og sygeplejersker drog ud til dette krigshelvede for at henholdsvis rapportere og pleje syge og døende.

Centralt i bogen er de to danske krigskorrespondenter Franz von Jessen og Anker Kirkeby. Franz von Jessen skrev fra 1913 for Berlingske Tidende og regnes i dag for tidens største udenrigskorrespondent. Anker Kirkeby skrev for Politiken og var en initiativrig mand, der blandt andet fandt på De Juleløses Jul.

Deres reportager hjem var skildringer af krigens gru, som da Anker Kirkeby skrev: »Et øredøvende spektakel sønderriver min trommehinde. Fra skjul bag klippeblokke farer projektiler og shrapnels i alle retninger. Det er umuligt at finde en plan i den vanvittige skydning, der er brudt løs, men da jeg igen sætter kikkerten for øjnene, skelner jeg, hvorledes en gråblå sky pludselig indhyller en sværm af kravlende lejetøjs soldater dér langt borte, og da den langsomt driver væk, ser det ud, som om den fører alt levende med sig til himlen. I virkeligheden har den knust et halvt hundrede mand, der nu dækker marken. Det var en shrapnel.«

En shrapnel er en særlig type artilleriammunition indeholdende metalkugler, der spredes til alle sider med stor kraft ved eksplosionen.

Valborg Hjorth kom fra Bornholm og rejste i 1912 ud for at hjælpe de sårede, da Balkan-krigen begyndte. Hun var senere sygeplejerske ved Horserød-lejren og Hald-Lejren, hvor Danmark under Første Verdenskrig husede syge krigsfanger. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Dansemesterens barnebarn

Hovedinitiativtagerne til at hjælpe de sårede kom ikke mindst fra britisk side, hvor Mabel Stobart på privat basis organiserede hjælpen og bragte sygehjælp til de mange soldater. Med i dette initiativ var danske sygeplejersker som Marie Bournonville, barnebarn af dansemesteren, og Valborg Hjorth.

Deres rejsereportager og breve hjem danner sammen med avisernes reportager beretningen om rædslerne på Balkan, hvor vi får bloddryppende scener fra hospitaler og krigsskuepladser. De danske sygeplejersker udgjorde kun en mindre del af de mange sygeplejersker, men bogen giver godt indtryk af deres energiske indsats.

Marie Bournonville skrev hjem til Tidsskrift for Sygepleje og beskrev også krigen: »Hvad må ikke disse soldater udholde og lide oppe i bjergene – Cirka 1400 meter over havfladen – først af kulden med regn og sne, ofte i dagevis uden mad og drikke … Der kan heller ikke være nogen tvivl om, at der er adskillige, som bukker under på grund af de legemlige anstrengelser, og dog holder grækerne ud, opgiver ikke ævred. Ja, man må beundre dem; de ejer en fædrelandskærlighed, som gør mangen anden nation til skamme.«

Tommy Heisz har skrevet en letlæst fortælling om en krig, der er glemt i dag, men er en del af Europas blodige historie. Man regner med, at cirka 200.000 mennesker døde, og mange landsbyer blev brændt ned og beboerne myrdet.

Første Balkan-krig var et forvarsel om, hvad der senere skulle blive endnu værre. Med beretninger fra journalister og sygeplejersker står krigens gru lyslevende for os, og navnlig sygeplejerskerne fremstår som spændende mennesker, som man ikke tidligere har hørt om.

Bogen er hovedsagelig baseret på eksisterende litteratur, avisreportager og breve. Man mangler noter, der kunne oplyse om kilderne, selv om der bag i bogen er en generel opremsning af anvendt litteratur. Bogen er illustreret med fotografier, der er alt for dårligt gengivet, hvilket trækker ned på bogens kvalitet.

Blod under halvmånen. Europas glemte krig
Forfatter
: Tommy Heisz. Sider: 384. Pris: 299,95 kroner. Forlag: Lindhardt og Ringhof.