Fire stjerner: En af de ypperste plottwistere er tilbage, og han tager fusen på læseren – igen

AOK
Litteratur

Boganmeldelse: Max Seeck gør et godt forsøg med den svære toer. Selvom »Ondskabens net« ikke holder kadencen fra den første rå krimi om kriminalassistent Jessica Niemi, er Max Seeck stadig en af krimibranchens ypperste plottwistere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En finsk thrillerforfatter med et tyskklingede navn, Max Seeck, fik for et par år siden sit internationale gennembrud med bogen »Den trofaste læser«, som undertegnede på bagkant af endt læsning ikke kunne gøre andet end at give fem fuldfede stjerner.

Forventningerne til den svære toer, »Ondskabens net«, der netop er udkommet på dansk, og som endnu engang har kriminalassistent Jessica Niemi i den bærende hovedrolle, var derfor ikke overraskende noget nær enorme.

Desværre er den altså rigtig, rigtig svær, den dér forbandende toer, selv for et hamrende talentfuldt plotvidunder som Seeck.

For selvom han uden tvivl – især i bogens første tredjedel, hvor der samles op på fortidens hændelser samtidig med, at nutidens rædsler introduceres – gør alt, hvad han kan for at undgå det, så havner Seeck desværre mellem de to berømte såvel som berygtede stole.

Altså, lige dér, hvor man som læser spørger sig selv: Hvem skriver Seeck til?

Til os, der allerede har været udsat for Seecks ubarmhjertige jerngreb om vore galopperende hjerter? Eller til dem, der som nye passagerer vinker med deres eksemplar af »Turen går til Helsinki« til Super Seeck-togets hurtigtløbende togkontrollør?

Det viser sig, at der blot er tale om startvanskeligheder, for når først Seeck har fået banket rusten af, kridtet banen op og samlet nye såvel som gamle læsere i samme ondskabsfulde net, så har alle kun ét i hovedet, og det er at finde ud af, hvad filan det er, der foregår i Helsinki.

Det hele begynder med noget så relativt simpelt, som at to unge influencere forsvinder på mystisk vis en kold og grå novemberaften. Begge har de tonsvis af followers, og den ene af de to influenceres sidste Instagram-opdatering viser et billede af et fyrtårn, hvor der i øvrigt kort efter skyller et lig af en ukrainer i land.

Foto: Gutkind.

Og herfra går det ikke bare stærkt, det går også op og ned og ud og ind ad om- og afveje, og det umiddelbart simple får selskab af alt lige fra vanedannende gift fra eksotiske frøer og perverteret mangafetichisme til grum, international menneskehandel og prostitution samt risikovillige muldvarper og lukrative honningfælder.

Morderisk bagmand

Forvirret? Det er der ikke noget at sige til. Og det er lige sådan, det skal være. Og det er præcis, hvad Seeck ønsker. Og ligesom det ville være synd at aktivere spoiler alert-knappen ved at blive mere konkret om bogens indhold, ville det være forkert at afsløre de personlige kvaler, Jessica Niemi og co. – for ja, Seecks persongalleri er, som det var i »Den trofaste læser«, nok engang spækket til bristepunktet – går og bøvler med sideløbende med jagten på en morderisk bagmand. Jeg kan berolige dig med, at Max Seeck samler trådene inden sidste punktum.

Og lige præcis her viser Max Seeck igen-igen, at han er en mester i at tage røven på sin læser a la en udspekuleret tryllekunstner, der tvinger én til at vende blikket den forkerte vej.

Faktisk nærmer forfatterens evne til – såvel som utvetydige ønske om – at erstatte det ene spektakulære plottwist med det andet sig næsten det »se mig og alt det jeg kan-arrogante«.

Og hvor er det bare fedt. Og hvor gør det bare, at forventningen til tredje bind i serien, der udkommer til efteråret, endnu engang – og på trods af en svær toer – er tårnhøje.

Ondskabens net
Forfatter: Max Seeck. Sider: 496. Pris: 249,95. Forlag: Gutkind.