Fem stjerner til »akademisk rockstjerne«: Bogen er fremragende

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Den verdensberømte økonom Thomas Piketty har skrevet »En kort historie om lighed«, hvis store styrke er de mange skift mellem økonomiske mikrohistorier og et altfavnende samfundsmæssigt makroperspektiv. Det er han øvelse, han mestrer som meget få.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Thomas Piketty er en af de få globale rockstjerner inden for samfundsvidenskaben. Med kæmpeværkerne om »Kapitalen i den 21. århundrede« og »Kapital og ideologi« har han allerede sat sit præg på både videnskab og politik. De to bøger vidner om, hvordan enkeltindivider kan gøre en forskel, hvis de har evnerne og energien.

Nu har Piketty taget et nyt emne op til behandling, nemlig ligheden i alle dens former. Han har berørt fænomenet i sin tidligere bøger, men i den nye bog analyseres det til bunds.

Pikettys store styrke er, at han kan være helt nede i detaljen, som når han analyserer, hvorfor den rige tidligere franske koloni Haiti aldrig kom økonomisk på fode efter slavefrigørelsen og selvstændigheden. Årsagen var blandt andet tvangsbetalinger fra den haitianske stat til de tidligere franske slaveejere som kompensation for, at de ikke længere havde slaver på øen. De betalinger stod på i over 100 år.

Samtidig tager Piketty også med jævne mellemrum en tur op i den analytiske helikopter, hvor det er udviklingen i hele verden, der behandles. Det er ikke mindst disse perspektivskift, der gør ham så interessant at læse.

De 30 gyldne år

Som franskmand er Piketty naturligvis altid optaget af franske forhold. Ofte har han også selv været nede i kilderne desangående. Samtidig har han imidlertid også mange behandlinger af forholdene i andre lande og sammenligninger på tværs.

»Piketty har også et politisk ærinde med sine analyser i bogen. Han vil fremme ligheden både økonomisk, socialt, uddannelsesmæssigt, etnisk, kønsmæssigt mv. Han vil i den forbindelse ikke mindst have bragt de meget riges udnyttelse af skattely og skattefritagelser til ophør gennem internationalt samarbejde.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Informations Forlag.

Piketty afdækker, hvordan det er gået med udviklingen af ligheden de seneste 250 år med særlig vægt på udviklingen siden 1900. I Europa i 1913 ejede middelklassen bestående af de 40 pct. af befolkningen, der befandt sig mellem de 50 pct. fattigste og de 10 pct. rigeste, kun lige godt 10 pct. af den samlede formue. I 2020 udgjorde den europæiske middelklasses andel af den samlede formue 40 pct.

Ligheden i Europa kom i stand i den periode, Piketty kalder »De 30 Gyldne År« fra 1950 til 1980. I den periode opbyggede de vesteuropæiske lande en socialstat med progressiv beskatning, som gav især middelklassen mulighed for økonomisk fremgang.

Siden 1980 er det imidlertid, ifølge Piketty, gået tilbage med ligheden i Europa, selv om der har været fremgang for ligheden på verdensplan. Det første skyldes, at en række europæiske regeringer med Margaret Thatchers britiske regering i spidsen skabte grobund for større sociale forskelle. Det sidste beror især på velstandsudviklingen i Kina.

De meget riges skattely

Pikettys bøger udmærker sig ikke kun ved at inddrage mange lande, men også ved at tage udgangspunkt i den tilgængelige forskning og statistik. Han har været det meste af den litteratur igennem, som allerede er skrevet om indkomstforhold, international handel, kapitalbevægelser mellem lande, skatteforhold og så videre. Han diskuterer løbende resultaterne og sætter dem i perspektiv. Det er via grundigheden i den forbindelse, at han først og fremmest adskiller sig fra så mange andre samfundsvidenskabelige forfattere.

Piketty har også et politisk ærinde med sine analyser i bogen. Han vil fremme ligheden både økonomisk, socialt, uddannelsesmæssigt, etnisk, kønsmæssigt med videre. Han vil i den forbindelse ikke mindst have bragt de meget riges udnyttelse af skattely og skattefritagelser til ophør gennem internationalt samarbejde.

Men hos Piketty kan man sagtens se skellet mellem videnskab og politik. Hvad der er hans analyser, og hvad der er hans politiske ønsker. Det betyder også, at han bør læses af alle, som er interesseret i politik og samfundsforhold. Det gælder også denne bog. Dels fordi man herigennem kan lære meget om, hvor forskningen står lige netop nu. Dels fordi han ofte sætter kursen for, hvilke emner der kommer til at blive debatteret i den kommende tid.

Bogen er fremragende. Forlaget og oversætteren kunne dog godt have gjort et bedre arbejde. Nogle af graferne i de mange ellers meget pædagogiske figurer i bogen er svære at skelne fra hinanden, fordi de har samme gråsorte farve. Oversætteren er også lidt for lidt omhyggelig engang imellem. For eksempel kalder han den laveste kaste i Indien – de såkaldte daliter – for aboriginere, selv om det jo er navnet på de oprindelige indbyggere i Australien.

En kort historie om lighed
Forfatter: Thomas Piketty. Oversættelse: Peer Bundgaard. Forlag: Informations Forlag. Sider: 320. Vejledende Pris: 300 kroner.