Fem stjerner: Preben Erling kom for tæt på hegnet. Så blev han skudt

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Der var 8.000 danske fanger i Horserødlejren og Frøslevlejren, der ikke var som kz-lejre i resten af Europa. Historikeren Henrik Skov Kristensen har skrevet en monumental bog om de to lejre, fangerne og det tyske magtapparat.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske fanger sad fængslet i Gestapos fangelejre under besættelsen. De sad i Horserødlejren fra 1943 til 1944 og senere i Frøslevlejren fra 1944 og frem til 1945.

I alt blev cirka 8.000 fanger interneret i de to lejre: Kommunister, jøder, modstandsfolk, politi, grænsegendarmer og dem, tyskerne kaldte 'asociale' og 'kriminelle'. Mange blev sendt videre til tyske kz-lejre, hvor en frygtelig skæbne ventede dem.

Om Horserødlejren og Frøslevlejren har en af vores dygtigste historikere, tidligere leder af Frøslevlejrens Museum Henrik Skov Kristensen, skrevet et monumentalt værk på 740 sider.

Bogen er opsigtsvækkende, fordi den anvender det tyske kommandantskabsarkiv, der ikke tidligere har været brugt i forskningen, og som er unikt, fordi tyskerne i andre lejre i Europa sørgede for at destruere dokumenter, der kunne dokumentere deres skyld i diverse ugerninger.

Desuden bringer Henrik Skov Kristensen et omfattende billedmateriale, så man også visuelt kommer helt tæt på fangerne og det tyske personale.

Selvom den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, over for sin ledelse i Berlin kaldte Horserødlejren for en konzentrationslager, kan lejren ikke sammenlignes med lejre i resten af Europa. Hvor fangerne andre steder blev ydmyget, sultet og myrdet, var der milde og ordnede forhold i Horserød. Det skyldtes ikke mindst, at lejrpersonalet bestod af danskere, der var fangerne venligt stemt.

Det vil i praksis sige, som Henrik Skov Kristensen skriver, at lejrene blev et spejlbillede af den specielle, venlige besættelse, tyskerne gennemførte i Danmark. Således benyttede man i de to lejre sig aldrig af korporlig afstraffelse af fangerne.

I alt blev 'kun' tre fanger dræbt i lejrene, og sammenligner man med tyske lejre andre steder i Europa, slap danskerne meget nådigt. Forholdet mellem fanger og vagter var præget af en 'generel samdrægtighed', og der var ikke eksempler på sadistiske SS-folk.

Til forskel fra alle andre lejre i Europa, blev de danske fanger ikke mishandlet eller straffet korporligt. Her ses en fangekommando, som bliver overvåget af SS-vagten Carl Heinrich Müller. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

Fra Horserødlejren og Frøslevlejren foregik deportationer af kommunister, jøder og senere frihedskæmpere til kz-lejrene Stutthof, Theresienstadt og Sachsenhausen og kvindelejren Ravensbrück. Disse deportationer var et led i Tysklands undertrykkelsespolitik, som blev stadigt hårdere.

Horserødlejren blev fra slutningen af 1944 også brugt som midlertidigt opholdssted for fanger, som blev bragt til krigsret i København og efterfølgende henrettet.

Den ansvarlige slap billigt

Fangelejrene hørte ikke under Werner Best, men under chefen for det tyske sikkerhedspoliti, Otto Bovensiepen. Ifølge Henrik Skov Kristensen havde Werner Best intentioner om at leve op til løfter til danske myndigheder om ikke at deportere fanger til tyske lejre, men han blev underkendt af Otto Bovensiepen. Dette resulterede i massedeportationer fra Frøslevlejren fra september 1944, hvor godt 1.600 fanger blev deporteret. Heraf døde 225.

Otto Bovensiepen, som havde ansvaret for lejrene, deportationerne og modterroren mod danskerne, blev dødsdømt ved byretten, men fik livsvarigt fængsel i landsretten og slap allerede ud i 1951. Man prøvede senere i Tyskland at hænge ham op på deportation af 50.000 tyske jøder, som han var ansvarlig for som politichef i Berlin. Han slap nådigt efter at have fået en blodprop før retssagen.

Henrik Skov Kristensen spørger om Frøslevlejren, som blev opført efter ønske fra danske myndigheder, skånede danske liv. Hans svar er et klart ja. Hvis Frøslevlejren ikke var blevet etableret, var flere danskere tidligt blevet deporteret og var sandsynligvis døde i tyske kz-lejre, for statistikken viser, at man havde bedst chance for overlevelse, jo senere man blev deporteret.

Foto: Bog.

Hvem skrev historien?

Henrik Skov Kristensens omfangsrige bog beskriver fangernes liv og enkelte skæbner. Han har anvendt fangernes dagbøger og beretninger til at fortælle om hverdagen i lejrene, og dermed har han i dele af bogen givet ordet til fangerne selv.

Der var selvfølgelig ikke den rene harmoni mellem fangerne. I Horserødlejren var de alle politiske fanger – bortset fra jøderne. I Frøslevlejren var der også 'asociale' og 'kriminelle' fanger samt politifolk og grænsegendarmer. Der var et modsætningsforhold mellem politifolk og kommunister og mellem politiske fanger og politifolk og så de 'kriminelle' og 'asociale'. Der var et hierarki, hvor en elite udgjorde et 'fangearistokrati' og senere skrev historien om Frøslevlejren, mens det var kommunisterne, der oftest skrev historien om Horserødlejren.

Henrik Skov Kristensen peger på, at der blev skabt to grundfortællinger om de to lejre. Fordi det var kommunisterne, der hovedsagelig skrev historien om Horserødlejren, blev det fortællingen om den danske kapitalistiske stat, der samarbejdede med den tyske besættelsesmagt og spærrede de besværlige kommunister inde. Derved pådrog den sig et medansvar for de lidelser, som kommunisterne senere blev udsat for i tyske kz-lejre. Netop i denne tid forsøger venstrefløjen at få en undskyldning for kommunistloven og kommunisternes lidelser i kz-lejrene, og Henrik Skov Kristensens bog er også relevant for denne debat.

For Frøslevlejren blev hovedfortællingen, at modstandsbevægelsen, folket og statsmagten efter 29. august 1943, hvor regeringen gik af, dannede fælles front mod besættelsesmagten. Henrik Skov Kristensen diskuterer disse grundfortællinger og nuancerer dem.

Preben Erling Andersen var fængslet i Frøslevlejren, fordi han var involveret i antinazistisk arbejde. Han kom en dag for tæt på pigtrådshegnet og blev skudt af en tysk soldat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

Bevægende fotografier af fanger

I bogens myldrer det med dramatiske og bevægende skæbner. Fangerne blev fotograferet med navneskilt om halsen, og Henrik Skov Kristensen gengiver en lang række af fotografierne.

Et af dem forestiller den unge Preben Erling Andersen, der var født i 1922. Han var en af de tre indsatte, der blev skudt i Frøslevlejren. Han var tilknyttet det illegale blad Hjemmefronten, der oprindeligt blev udgivet af en kreds fra Konservativ Ungdom. Mange af kredsens folk blev arresteret og endte i tyske kz-lejre. Preben Erling Andersen kom gående i lejren tæt på pigtrådsafspærringen, og en tysk vagtsoldat skød ham.

Et andet fotografi viser Lilli Andersen, der var arresteret for illegal kommunistisk virksomhed i Aarhus. I december 1944 blev hun sendt til den frygtede kvindelejr Ravensbrück.

Lilli Andersen var blevet taget af nazisterne, fordi hun var med i illegalt arbejde. Fra Frøslevlejren blev hun sendt til den frygtede kvindelejr Ravensbrück. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

Et tredje fotografi viser den statsløse jøde Louis Lichtenstein. Han var blevet arresteret 31. august 1943, idet tykserne fangede en række 'prominente' jøder før jødeaktionen i oktober 1943.

Lichtenstein var kommet fra Tyskland og var grosserer og socialdemokrat. Han blev løsladt 12. oktober 1943, altså mens jødeaktionen stadig stod på, men arresteret igen 22. oktober. Efter få dage i Vestre Fængsel blev han sendt til Horserød, og 20. januar var han blandt 66 Horserødfanger, der blev deporteret til kz-lejren Sachsenhausen.

Fordi han var jøde, blev han sendt videre til Auschwitz 5. august 1944 og endelig 28. januar 1945 til lejren Dachau, hvor han døde 10. februar 1945.

Louis Lichtenstein var fange i Horserødlejren, og som statsløs jøde var han i fare for at blive deporteret. Det skete også, og han døde i kz-lejren Dachau. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

Henrik Skov Kristensens bog handler først og fremmest om lejrene, og hvis man vil følge de enkelte fangers videre skæbner, må man gå til anden litteratur.

Hans gennemgang af Horserødlejren og Frøslevlejren er særdeles grundig med ny viden. Det føles som en skævvridning, at Horserødlejren kun omfatter en fjerdedel af bogen og Frøslevlejren altså resten. Henrik Skov Kristensen kalder Horserødlejren en slags prolog til den senere og større Frøslevlejren, men derfor kunne han nu godt have gjort mere ud af Horserødlejren.

Men ser man bort fra denne kritik, er der tale om et monumentalt standardværk om de to lejre, fangerne og det tyske magtapparat.

Gestapos fangelejre i Danmark. Horserød 1943-44. Frøslev 1944-45
Forfatter
: Henrik Skov Kristensen  Sider: 742 Pris: 400 kroner Forlag: Gyldendal