Fem stjerner: Glimrende bog om ghettoer i København undgår politisk udskridning til venstre

Sociolog Garbi Schmidts »Den første ghetto« om ghettoer i København giver – trods en noget misvisende titel – en glimrende og balanceret skildring af ghettoens historie set i dansk perspektiv.

Garbi Schmidts »Den første ghetto« fortæller blandt andet om den kinesiske minoritet i Danmark. Kineserne oprettede restauranter og senere kinagriller. Denne fine tesalon lå i Østergade i begyndelse af 1900-tallet. Tjenerne var kinesere og gik i traditionelt kinesisk tøj og havde lang, sort hårpisk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Elfelt/Illustration fra bogen.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der tales meget om ghetto og om racisme. Begreberne er blevet udvandede, så de ikke mere har noget med deres oprindelige betydning at gøre. En ghetto var en afgrænset del af en by, hvor jøder var tvunget til at bo. Første eksempel på en ghetto fik man i Venedig i 1516. Siden kom der ghettoer i mange europæiske byer, og senere oprettede nazisterne ghettoer for jøder. Når man nu om dage anvender ordet ghetto, betyder det blot en bydel, hvor der bor mange indvandrere, og hvor sociale forhold og kriminalitet belaster området.

Det er det samme med ordet racisme, der i 1800-tallet anvendtes til at beskrive datidens forståelse af menneskeracer. I dag betyder racisme blot, at man har sagt noget ufordelagtigt om fremmede, men racer har det ikke længere noget at gøre med, selvom ordet stadig har negative konnotationer, der trækker tråde tilbage til den oprindelige betydning og nazisme.

Mange jødiske immigranter bosatte sig i slumområdet i Brøndstræde-kvarteret. Garbi Schmidt kalder det Danmarks første ghetto. Det er ikke rigtigt, idet jøder i 1700-tallet bosatte sig i Læderstræde-kvarteret, som må kaldes den første ghetto. Fotografiet er fra 1908. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen.

Sociologen Garbi Schmidt, der er professor ved RUC i kultur- og sprogmøder, er ude med bogen »Den første ghetto«. Den indgår i Aarhus Universitetsforlags serie »100 danmarkshistorier«, bøger på 100 sider til 100 kroner.

Garbi Schmidt har tidligere skrevet om Nørrebro, hvor mange jødiske immigranter slog sig ned fra 1920erne. Det var, efter at de først havde boet i Brøndstræde-kvarteret mellem Vognmagergade og Gothersgade, som Garbi Schmidt kalder Danmarks første ghetto.

Hun er klar over, at en egentlig ghetto i klassisk forstand var det ikke, og Danmark har faktisk aldrig haft en ghetto i ordets oprindelige betydning. Ganske vist foreslog politidirektør Claus Rasch i 1691 at oprette en sådan, men dette blev straks stoppet af kongens administration.

Det er ikke korrekt, når Garbi Schmidt vil gøre Brøndstræde-kvarteret til den første ghetto, for før de østeuropæiske jøder bosatte sig der, var der en lignende tæt bosættelse af jøder i Læderstræde-kvarteret i 1700-tallet.

Foto: Bogens omslag.

Bogens titel, »Den første ghetto«, er desuden noget misvisende, idet Garbi Schmidt giver en generel skildring af en række minoriteter og deres kulturer. Det gør hun udmærket. Foruden jøderne omtaler hun nederlænderne i Store Magleby, herrnhuterne i Christiansfeld, kineserne i det 20 århundrede, den moderne muslimske indvandring og debatterne om nutidens ghettoer. Hun giver en skildring af disse minoriteters kamp for at vedligeholde deres identitet og det omgivende samfunds holdninger til fremmede minoriteter.

Forfatteren går tilbage til M.A. Goldschmidts klassiske, fabelagtige og stadig aktuelle roman »En jøde« fra 1845 og frem til Yahya Hassans digte i 2013 og 2019 for at beskrive forskelle og ligheder i det at føle sig fremmed. Hun skriver om Goldschmidt og Hassan:

»Begge prøvede de på hver sin måde at forholde sig til ghettoen og dens greb. Om de slap fri fra den, er mere tvivlsomt. For ghettoen som sted, identitet og stigma er ikke sådan lige at slippe ud af.« Sandt nok.

Et fint kapitel omhandler kineserne, og hun gør opmærksom på, at den kinesiske minoritet, som man stort set aldrig hører om, fordi den holder lav profil og ikke udgør noget socialt belastet eller kriminelt miljø, satte sit præg på byen med kinesiske restauranter og kinagriller.

Det begyndte med 34 kinesere, der blev udstillet i Tivoli i 1902. En kinesisk tesalon i Østergade blev etableret og forsvandt igen, men fra 1940erne opstod kinesiske restauranter. Den første kom til i 1949 skabt af syv-otte kinesiske immigranter med en tidligere sangprofessor fra Nanking, Dr. Wu, i spidsen. Den hed China House og lå i Farvergade. Tjenerne var iklædt kinesiske dragter, og restauranten vakte stor opsigt. Fra 1960erne kom kinagriller. Der ligger en oplagt bog i en bredere skildring af dette kinesiske miljø, og hvorfor det aldrig vakte opsigt eller ballade.

Garbi Schmidts bog er gennemgående en nøgtern beskrivelse uden politisk udskridning. Og det er rart at læse en bog om dette betændte emne, der har det historiske aspekt med hele vejen og heldigvis fremdrager M.A. Goldschmidt – en af dansk litteraturhistories bedste skribenter.

Bogen er et glimrende sted for gymnasieelever eller alment interesserede at begynde, for her får man en hurtig læst, men dog grundig, seriøs og nøgtern skildring af minoritetskulturer før og nu.

Den første ghetto
Forfatter: Garbi Schmidt. Sider: 100 Pris: 100 kroner Forlag: Aarhus Universitetsforlag