Besættelsestiden har stadig et fast greb om den danske befolkning, og der udkommer fortsat bøger og film om tiden – senest har Anne-Grethe Bjarup Riis haft premiere på sin film om Fiil-kvinderne, »Hvidstengruppen II«, og senere på måneden er der premiere på en Anders Refn-film om besættelsen, en efterfølger til hans første besættelsesfilm, »De forbandede år«.
Den populære tv-serie »Badehotellet« har også i mange afsnit kredset om besættelsestiden og verdenskrigens konsekvenser.
Ukraine-krigen har atter sat fokus på det fænomen, at ganske unge mennesker er villige til at kæmpe og i sidste ende dø for højere idealer. Det gør frihedskampen i Danmark aktuel, for her var det hovedsagelig ganske unge mennesker, der involverede sig i den livsfarlige kamp.
Der er skrevet mængder af bøger om deres motiver, der spændte fra patriotiske, nationale følelser til kampen for frihed og demokrati. Et vanskeligt spørgsmål har altid været kommunisternes motiver, for kommunisterne var i pagt med nazisterne fra 1939 til 1941. Kommunisternes motiver var næppe patriotisme eller frihed, men international kamp for revolution og kommunisme underlagt Moskva.
Det hører med til denne vurdering, at mange yngre frihedskæmpere i den kommunistiske frihedskæmperorganisation BOPA ikke var bundet op på doktrinær kommunisme, men kæmpede mod det, de anså for at være en morderisk besættelsesmagt.
Det er stadig med forbløffelse, at man kan læse om ganske unge menneskers ufattelige mod, og bogen »Inge og Tony. I det københavnske modstandsmiljø under Besættelsen« fortæller en historie, der bedre end noget andet illustrerer dette mod.
Bogen fortæller om det ganske unge par Inge Hagen og Tony Gath Kristoffersen, der under besættelsen ofrede alt for at bekæmpe nazismen. De blev allerede i 1945 skildret i Poul Overgaard Nielsens bog »… men aldrig kan et folk forgaa«, der blev en succes og genudgivet en række gange.
I den bog hed frihedskæmperne Susanne Lind og Svend »Vodka« Lind, for det var deres dæknavne. I den nye bog af Eva Bredsdorff og Niels Gyrsting fortælles historien om de to unge mennesker med nye kilder, som Poul Overgaard Nielsen ikke havde til rådighed, og med de to frihedskæmperes rigtige navne.
Inge Hagen var sygeplejeelev, og som 17-årig begyndte hun i 1942 sin frihedskæmperkarriere med at uddele illegale blade. Inge Hagens dagbog er blandt det nye kildemateriale, og hendes beskrivelser er detaljerede. Man undrer sig over, at hun turde skrive, for havde besættelsesmagten fået fat i dagbogen, var det den rene tilståelsessag.
Tony Gath Kristoffersen var 16 år i 1940 og meldte sig som kadetaspirant til Søværnet. Inge og Tony kom i kontakt med familien Kieler, som i 1942 så småt var begyndt på illegalt arbejde. Tony kom ind i en gruppe af søkadetter, der forberedte sig på sabotage, og flere af dem gled ind i den borgerlige modstandsgruppe Holger Danske.
I løbet af november 1943 deltog Tony Gath Kristoffersen i flere af Holger Danskes sabotager – blandt andet mod Riffelsyndikatet, hvor hans medsabotører var legender som Svend og Jørgen Kieler, Flammen alias Bent Faurschou Hviid, John alias Svend Otto Nielsen med flere. I januar 1944 deltog Tony Gath Kristoffersen i en stor og vellykket sabotageaktion mod B&W Maskin- og Skibsbyggeri i Strandgade i København.
Inge Hagen deltog ikke i egentlige sabotageaktioner, men var på alle andre måder aktiv. Hun havde det uheld at blive taget til forhør af Gestapo efter en ransagning på hospitalet, hvor hun arbejdede, fordi hun var i besiddelse af et RAF-bind. Hun slap dog, idet tyskerne ikke opdagede hendes illegale aktiviteter.
Sammen med Kielers gruppe var Tony Gath Kristoffersen i februar 1944 med i flere aktioner i Jylland. Det var under denne sabotagerejse, at flere medlemmer blev skudt, og andre blev taget til fange. De blev senere deporteret til kz-lejre – det gjaldt blandt andre Kieler-brødrene.
Tony Gath Kristoffersen var rejst hjem til København, da tyskerne slog til, så han undslap. De var dog i hælene på Inge Hagen og Tony Gath Kristoffersen, så i februar 1944 flygtede de til Sverige. Parret kunne dog ikke udholde Sverige, og i maj 1944 var de tilbage i Danmark for at genoptage frihedskampen.
Inge Hagens forældre forsøgte at forbyde hende at deltage i det illegale arbejde, men det nyttede ikke noget. Inge Hagen og Tony Gath Kristoffersen tog forbindelse til modstandsgruppen Studenternes Efterretningstjeneste, hvis leder var Jørgen Winther, og hvor de også samarbejdede med Kim Malthe Brun, der senere blev kendt for sine bevægende afskedsbrev,e skrevet kort før, han blev henrettet.
Da gruppen blev stukket, og Jørgen Winther arresteret, var Inge Hagen og Tony Gath Kristoffersen i risiko for at blive taget. Det standsede dog ikke deres modstandsarbejde, og sammen med andre enlige ulve som blandt andre Eva Bredsdorffs far, Johan Ulrik Bredsdorff, fortsatte de kampen.
Inge Hagens dagbog vidner om hendes utrolige mod og også om omkostningerne, for som hun skriver i april 1945, efter Jørgen Winthers henrettelse:
»Der er gået 2 uger nu, hvor jeg ikke har kunnet skrive. En Tid, der har været som et mareridt, hvor man skal gå rundt og være normal – selv om man mest har lyst til at lægge sig ned og skrige i al sin afmagt og sorg.«
Bogen er udkommet på Frihedsmuseets Venners Forlag, og den er særdeles interessant, for her får vi for en gang skyld det meste skildret fra en kvindes perspektiv. Det er højst usædvanligt, at en sådan dagbog er bevaret, og forfatterne kunne godt have gjort mere ud af at forklare dagbogens tilblivelse, og hvor den blev gemt. At skrive den var et brud på enhver sikkerhedsregel.
Det ville også have gavnet bogen, hvis forfatterne havde fortalt mere personligt om Inge Hagen og Tony Gath Kristoffersen og om, hvad der skete med dem efter krigen.
Men bogen er særdeles læseværdig og giver et godt indtryk af et usædvanligt modigt par, for hvem hadet til undertrykkelse og kampen for frihed spillede hovedrollen. Inge Hagen lever endnu, 96 år gammel.
Inge og Tony. I det københavnske modstandsmiljø under Besættelsen.
Forfattere: Eva Bredsdorff og Niels Gyrsting Titel: Inge og Tony. I det københavnske modstandsmiljø under besættelsen Sider: 223 Pris: 199 kroner. Forlag: Frihedsmuseets Venners Forlag. Kan købes på Frihedsmuseet.
