Bjørn Rasmussen er en ener, der virker rimelig uanfægtet af litterære trends og skriver om, hvad fanden der passer ham, i et dødsikkert og vanvittigt charmerende sprog. 

For et halvt år siden fik han os til at elske sin afdøde hund med den elegiske (vemodige, red.) kærlighedserklæring »Fiskesonetterne«, men nu disker han i »Kirstens hævn – hestepigeroman« op med had og hestepiger.