Der er en klang af skrøbeligt porcelæn i ordet »Ming«, der står og skinner med guldglans på forsiden af Bjørn Rasmussens første digtsamling. At læse digtene er i en vis forstand som at sidde med en håndfuld skår fra en ituslået vase foran sig.
Stumper af skiftende historier, brudstykker af fortid og nutid, fragmenter af forskellige kulissesæt venter på at blive samlet til den autofiktive digtbogs både syret billedstærke og savnsorte fortælling, der er skrevet af et digterjeg med navnet »bjørn« og med »far i blodet«.
Det eksotisk klingende Ming er også den anden stavelse i det gode danske drengenavn Flemming, og sådan hedder den faderskikkelse, der som et spøgelse går gennem Bjørn Rasmussens digte.
En let gådefuld og også foruroligende fjern skikkelse, der igen og igen påkaldes som stemme og samtalepartner, og som skiftevis forsøges kaldt frem og manet i jorden: »Jeg skriver/ min døde far/frem/i min favn« eller »Far er ikke til at få fat på i dag/jeg er bange for at det er seroquellen der slukker for ham«.
Historien om det dobbelte tab af en far med først uforsonlig skilsmisse og siden ubønhørlig kræftdød, »kræften holder en fest i far«, blandes i digtene med en historie om kærlighed, »bøssebryllup i balleby« og ægteskabet som »hårde hvidevarer«.
Som en rød tråd slynger rapporteringen om selvhad, medicinforbrug, overdrevent madindtag og en krop i forfald sig frem gennem teksterne og kalenderen hen imod sommer, sammenbrud og indlæggelse på psykiatrisk afdeling: »Jeg er bange for at det er en lukket afdeling/fordi jeg har fortalt om far/at han kommer til mig og taler … «
Gribende oplevelse
Bjørn Rasmussen bringer helt i tidens og den autofiktive bølges ånd sin egen historie, sin egen krop og sine personlige erfaringer i spil i de fåmælt opremsende digte med de afsnuppede ord og de syrede syner, hverdagsglimtene og de pludselige indskydelser, citater og vrængende betoninger:
»Angst/april/far danser heftigt i nat/mægtig i rød postdragt/min udviste tarm/kan ses med det blå øje/apollon lavede en bold af hønseskind/og alle fiskene i havet svømmede op til overfladen/for at se den bold af hønseskind/den jævnt noprede surface of the sun/it is time to leave someone but but/århus drøner forbi eller aarhus/taxachaufføren er fed og hvid/da jeg stiger ud på strandvejen/ser jeg en haltende mand snublende jamrende:/jeg når det ik jeg når det ik/præcist som kaninen med stopuret i wonderland/men fritaget ethvert håb …«
Den uforbeholdne åbenhed og den næsten brutale sproglige direkthed er en poetisk metode, Bjørn Rasmussen deler med flere jævnaldrende som for eksempel Asta Olivia Nordenhof, der også har været omkring Forfatterskolen. At digteren ved siden af Forfatterskolen er uddannet som dramatiker slår ikke mindst igennem i teksternes markante brug af sceneskift mellem lejligheden på Strandvejen, kolonihavehuset og psykiatrisk afdeling.
Med »Ming« tager forfatteren skridtet fra prosa til lyrik, og digtene lever overbevisende op til hans to fremragende romaner, »Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet«, som han i 2012 fik Montanas Litteraturpris for, og »Pynt« fra 2013.
»Ming« er de smukke og skrøbelige skår af historien om tabet af en far og en psykisk besættelse, skildret med en hensynsløs direkthed og en sitrende nervøsitet i sproget, der gør digtene til en stor og gribende oplevelse.
Titel: Ming. Forfatter: Bjørn Rasmussen. Sider: 96. Pris: 150 kr. Forlag: Gyldendal.
