En åbenmundet hvid klovns bekendelser: René Fredensborg skriver medrivende om René Fredensborg

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Journalist René Fredensborg, der er kendt for skandale, grænseoverskridende gonzo-journalistik og sit kaotiske privatliv, har begået en velskrevet, let navlepillende, men ganske medrivende fortælling om det at være René Fredensborg.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Journalisten René Fredensborg har med »Sjuft« skrevet en udmærket og nærmest selvbiografisk bog om sig selv og sit konfrontatoriske forhold til sin far. I autofiktionens navn plejer familiemedlemmer i denne slags bøger at blive udstillet, pint og hængt til tørre. Det klæder dog i den grad »Sjuft«, at den udstiller forfatterens egne dårlige, belastende sider mere end nogen andens.

Der er ikke en konstant anklagende finger i bogen, der skal overbevise os om, at det er faderens skyld, at sønnike gebærder sig som han gør. Snarere er »Sjuft« en fortælling om to temperamentsfulde kamphaner – far og søn – der som årene går langsomt lægger de blodige handsker på hylden. En fortælling om forsoning, velsagtens.

Drikfældig blikkenslager

Fortællemæssigt strækker bogen sig over en periode på 11 år. Historien åbner på faderens 60-års fødselsdag, der fejres på Filippinerne i 2010. Bjarne Fredensborg eller Don Bjarno, som han konsekvent benævnes af forfatteren, er en drikfældig blikkenslager. Gift med en filippinsk kvinde efter et par kuldsejlede ægteskaber hjemme i Danmark.

Bjarno arbejder på Thule-basen i Grønland, men har via sit eksotiske ægteskab på Filippinerne fået købt jord og ejendom og er så småt – når han i lange ferieperioder er væk fra den nordlige halvkugle – i gang med at etablere et strandhotel på øen Panglao.

I fuldskab er Don Bjarno snakkesalig og kærlig. Når han i perioder er ædru, er han som en mut, introvert træstamme. Et levende, solbrændt mysterium for den voksne søn, Réne Fredensborg.

Bogens kerne formuleres helt præcist et sted: »(...) Jeg var nødt til at skrive min far ud af kroppen for at forstå, hvem jeg var. Ellers bliver jeg aldrig voksen, så er jeg dømt til at være teenager.«

På denne rejse i forsøget på at forstå sin far, er der i historien heldigvis plads til mere end forundring og refleksioner om faderens gøren og laden. René Fredensborg bliver nemlig på et tidspunkt selv gift med en filippiner, og snart skal han være far for syvende gang. Hjemme i Danmark har Réne i forvejen seks børn med tre forskellige kvinder. Således dukker ængstelsen op for at blive en tro kopi af den sælsomme Don Bjarno, der også er far til Renés halvbrødre Dennis og Kenneth.

»Sjuft« er historien om det helt klassiske far-søn dilemma, men heldigvis også mere end det. En dannelsesrejse for René Fredensborgs om at sige farvel til det indre barn i den voksne krop og være en mere nærværende og mindre egocentrerede far for sin familie – både den i Danmark og den på Filippinerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

Åbenmundet Klovn

Renés ægteskab med filippinske Shine er også forfatterens mulighed for at give et rigt indblik i familiestrukturer og skjulte dagsordener på Filippinerne. Her er han ikke bleg for at beskrive sig selv som en »paria i paradis« og som lidt af en belastende husbond, der aldrig kan holde munden lukket et øjeblik, men blander sig og råber højt.

En hvid åbenmundet klovn, der endnu ikke har lært at indordne sig i det filippinske familiehieraki.

Klovnetematikken dukker op igen, da Renés tilværelse styrter i grus. Fyret og bortvist fra Radio 24/7 for at have smuglet mdma og pot i en sportstaske i en varevogn, der skulle til Folkemødet på Bornholm i 2018. Den totale udskamning finder sted. Den mørkeste depression skyller ind over ham, men forsøges holdt på afstand i et sommerhus i Hornbæk i en rus af mdma og postevand. Han formår dog stille og roligt at hive sig selv op på hesten igen, og inden længe er hans egen fortælling, at han blev »fyret på grund af en bagatel«.

Det evige barns farvel

Fyringen bliver dog startskuddet på en forandring. Der siver en selvbevidsthed ind i bogen. Måske er det på tide for René at tage ansvar og ikke konstant være den evigtsnakkende, egocentrede bulderbasse, som ikke kan behovsudsætte. Det afstedkommer nogle fine passager i bogen, hvor han endelig vil forsøge at være en mere nærværende far for blandt andet sin ældste søn, Emil.

Således bliver bogen ikke kun en fortælling, der emnemæssigt cirkulerer om forholdet mellem far og søn, men også en dannelsesrejse, hvor det evige barn, som rumsterer i Renés voksne krop, må sige farvel og komme videre i livet.

»Sjuft« kan ikke sige sig fri for at være en kende navlepillende, som det meste autofiktion jo er. Til gengæld synes jeg, at historien om René dysfunktionelle familiemæssige relationer mestendels er fortalt med et fængende og gennemarbejdet fortællemæssigt flow. Der er en fin variation i det sproglige, som skubber historien videre og sætter nye perspektiver på det selvoplevede. René Fredensborgs bog om René Fredensborg er i det hele taget værd at læse.

Sjuft
Forfatter:
René Fredensborg Sider: 344 Pris: 249,95 kroner Forlag: Gyldendal