For det moderne menneske, der mærker tomheden i et demokrati uden retning og meningsløsheden i rollen som forbruger, snarere end som borger, er der grundlæggende to strategier: At give sig rent, uforfalsket og uforpligtende hen til liderlig selvforglemmelse. Eller at kapitulere til troen.

Mere kompliceret ser verden grundlæggende ikke ud hos kynikeren Michel Houellebecq, hvis kortroman »Lanzarote« fra 2000 nu introduceres for ikke-franskkyndige danskere. Bare 94 ikke tætskrevne sider er den på, men den rummer i sin lidenhed det meste af det, den både hædrede og omstridte franskmand er kendt for. Så som ny Houellebecq-læser kan man godt begynde her. Tænder man på den, er der meget mere af samme kuldslåede skuffe af hente i det omfangsrige forfatterskab. Føler man bare væmmelse, er det heldigvis hurtigt overstået.