Ditte Giese havde lige været til jobsamtale, da hendes mand kom hjem og sagde, at han ikke elskede hende længere. Beskeden kom, mens hun sad i sofaen og fortalte om sit arbejdsliv. Der var intet varsel.
»Han var pludselig begyndt at træne, som vist nok er et faretegn for mænd i lange parforhold, men jeg så ingenting. Måske var jeg virkelig tonedøv, måske var han virkelig dårlig til at udtrykke sine følelser. Det var i hvert fald et klassisk eksempel på to mennesker, der går helt fejl af hinanden,« fortæller hun.