Der er få der kan skrive krimier, hvor spænding og viden går op i en højere enhed

AOK
Litteratur

Boganmeldelse: Efter en par litterære svinkeærinder fortsætter Sissel-Jo Gazan i »Uglens øje« sin succesfulde serie med vedkommende og elementært spændende videnskabskrimier.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er få forfattere, der som Sissel-Jo Gazan kan skrive vedkommende videnskabskrimier, hvor spænding og specialviden går op i en højere handlingsmættet enhed, og hvor man føler sig både underholdt og oplyst undervejs i læsningen.

Efter et par fine litterære svinkeærinder i form af to Aarhus-romaner og en Berlin-guide vender hun med »Uglens øje« tilbage til persongalleriet fra »Dinosaurens fjer« og Svalens graf«, og det gør hun knageme godt.

Gazan er som forfatter genetisk beslægtet med Frk. Smilla og hendes fornemmelse for at finde spor og spænding i de eksakte videnskaber og spinde enderne sammen i et godt plot og en kras samfundskritik.

Mens Smilla krattede i sneen og i dansk herrementalitet i Grønland, klækker Gazan sommerfuglelarver og klandrer indirekte medicinalindustrien for »rådne regnskaber, humbug i kliniske forsøg, hemmeligholdelse af uønskede forskningsresultater og ikke mindst taktisk brug af erstatningssøgsmål«.

Mirakelmedicin

I »Uglens øje« er det den fiktive anonyme nonprofit-hackergruppe MediLeaks, der står for den del af skytset. Med det sigende motto »If MediLeaks don’t see it, it ain’t there« kan medicinalfirmaer, der ikke er blevet afsløret i hverken det ene eller det andet urene trav, bryste sig af at have rene medikamenter i pakningerne. Og det er lige præcis, hvad producenten af en ny mirakelmedicin pudser sin pillepyntede glorie med.

Trimixal har allerede hjulpet tusindvis af mennesker ud af depression, da en større medicinalskandale begynder at tage form, selvom ukendte kræfter bruger alle midler for at forhindre det.

En ulykkelig enkemand fremsætter alvorlige anklager mod firmaet, der står bag og mod dets direktør, den sammensatte Tonny Enggaard. Den desperate og sørgende mand mener, at hustruens død af en blodprop skyldes det virksomme antidepressiv.

Tonny Enggaard inviterer efter en kuldslået gidselaktion enkemanden til at komme ind på virksomheden og gennemgå de kliniske data. Den unge forsker Frederik, der er blevet sat på opgaven at hjælpe med at finde alle dokumenter frem, opdager imidlertid graverende fejl i materialet.

Frederik fortæller om sine bekymringer til en gammel veninde, Sille, der er farmakonom, og de er nu to til at se et mønster. Sille har selv lige mistet sin mor som følge af en blodprop, og moderen havde også frem til sin død indtaget Trimixal. Sille vælger derfor at udfase sin lillebrors indtag af samme medicin, selv om han hurtigt reagerer negativt på det og ikke længere kan passe sit nye drømmejob som sommerfugleekspert for Københavns Universitet.

Politimanden Søren Marhauge, der tidligere var en af etatens dygtigste efterforskere, er blevet kørt ud på et sidespor på grund af et par graverende fejl begået i tjenesten. Han er selv på Trimixal og fatter efterhånden interesse for sagen og går sine egne veje. Sammen med sin makker er han desuden ved at efterforske en teenagepiges forsvinden, og han har sit at holde styr på derhjemme som alenefar med to børn og diverse konflikter med børnenes mor, ekskæresten og forskeren Anna Bella Nor (som han mødte i »Dinosaurens fjer«).

Frugt og afføring

En særlig allegorisk tråd i »Uglens øje« handler om de sommerfugle, ugleøjer, som Silles lillebror udklækker på sit værelse. Trods artsbetegnelsen er de snarere skadedyr, der lever af fordærvet frugt og afføring, og hvis larver kan æde en plante til døde, end de er nyttedyr, der bestøver blomster og beundres for deres skønhed.

Andre tråde følger den velhavende Tonny Enggaards to voksne børn, Billie og Miles, der hver især har sit at slås med, og »Uglens øje« er i det hele taget en sprudlende, flerstemmig (spændings) roman med mange fint tegnede bifigurer og skarpe miljøbeskrivelser.

Den kritiske læser og sprogpolitiet vil dog nok lade sig frustrere over diverse gentagelser, såvel indholdsmæssigt som sprogligt. Man behøver for eksempel ikke flere gange at få at vide, at en vis dokumentarfilminstruktør ikke er kendt i den brede offentlighed. Den er ligesom sivet ind første og i al fald anden gang. Og der kunne med fordel blandt andet være ryddet et par men’er, især når de leveres flere gange tæt på hinanden.

Men, men, men det ændrer ikke ved, at »Uglens øje« er en fornuftig fortsættelse i det, man vel nu godt kan kalde en serie om Søren Marhauge, Anna Bella Nor med flere. Det er en spændingsroman, skrevet i et adstadigt, men accelererende plotdrevet tempo og med flere skøn- og næsten-faglitterære fordybelser undervejs, hvorfor den er mere og andet end det, og jo altså umiskendeligt en god Gazan.

Uglens øje
Forfatter: Sissel-Jo Gazan. Sider: 370. Pris: 320 kroner Forlag: Politikens Forlag.