Denne bog er fuld af skæve personager i et forrygende persongalleri: Humoristisk fantasy om at være anderledes

Det særegne og fremmedartede har det med at skræmme flertallet af de gennemsnitlige. Forfatteren TJ Klune viser med humor og fantasy, hvor fjollet det er. Ikke helt skævt, at der er tale om kræs for Harry Potter-fans.

Man får ifølge Berlingskes anmelder revideret sine formodninger om Lucifers eller Djævlens søn, når man læser »Eventyrhuset«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shutterstock Historia
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man mener allerede at have mødt Djævlens søn – måske i skikkelse af naboens aldeles uregerlige dreng eller en bisset bølle fra et af byens udsatte kvarterer – bliver man klogere og får revideret sine formodninger og fordomme efter at have læst TJ Klunes skønne fantasyroman »Eventyrhuset«.

Ikke kun fordi man erfarer, at Satans søn er ingen ringere end en ganske særlig figur i bogen, men også fordi man finder ud af, at ham ballademageren er en fin fyr, hvis blot man møder ham med åbenhed og respekt.

Forfatteren TJ Klune har skrevet »Eventyrhuset«, som Berlingskes anmelder tildeler fire ud af seks stjerner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Memoris.

Sidstnævnte er moralen i »Eventyrhuset«, og det gælder ikke kun den rødøjede Lucifer med de markante udsagn om at ville så død og drama over andre, hvis ikke de makker ret.

Alle de mange andre skæve personager i det forrygende persongalleri fordrer også omverdens anerkendelse og accept, hvis ikke de skal udvikle sig til tikkende bomber af en flok ensomme stakler, som frygtes og foragtes af andre.

Uden at det opfattes som en belærende og løftet pegefinger, viser Klune med sin søde og sørgmuntre historie, at vi skal dyrke den ganske åbenlyse, men i praksis ofte svære evne at give plads til alle – også til de fra flertallet afvigende og anderledes.

Har børn krav på beskyttelse?

»Har alle børn ikke krav på at blive beskyttet? At blive elsket og nyde omsorg, så de kan vokse op og forme verden, så den bliver et bedre sted? (…) Det begynder ikke øverst oppe. Det begynder med os.«

»Os« er den indtil da kedelige regelrytter af en embedsmand, Linus Baker, og en gruppe af aggressive landsbybeboere, der vil have det lokale børnehjem lukket, fordi børnene, der bor der, er lidt for aparte i deres øjne.

De har samlet sig for at opildne hinanden til at kæmpe imod det, de ser som en trussel mod dem selv og deres rolige hverdag. Linus Baker rejser sig pludselig fra sine støvede regler og regulativer og siger fra. Børnene fra børnehjemmet har måske nok andre evner og anderledes udseende end gennemsnittet, men de er lige så elskelige og med lige så megen ret til at være der som alle andre.

Det særegne og fremmedartede har det dog med at skræmme flertallet af de gennemsnitlige, og Klune viser med humor og fantasy, hvor fjollet det er. Selv Djævlens søn er i bund og grund en skøn knægt, når man lærer ham at kende.

Lucifer – eller rettere Lucy – bor på det afsidesliggende børnehjem på en lille ø, hvor bureaukraten Linus Baker sendes til af sin arbejdsgiver, Direktoratet for Kontrol med Magiske Yngre.

Hans job er at inspicere de opholdssteder, hvor man har afskærmet børn med særlige evner fra resten af samfundet. Børnehjemmet på øen er dog noget særligt, idet de blot seks børn, der bor der, menes at besidde farlige tendenser.

Blandt havenisser og lindorme

40-årige Linus Baker får sig da også noget af et chok, da han ankommer til stedet.

Ud over Lucy består børneflokken af en 263-årig kvindelig havenisse med skæg, en bevinget skovnymfe, en pibende orangeøjet lindorm, en sort dreng, der forvandler sig til en pommeraner, når han bliver forskrækket, og en grønlig gennemsigtig hvirvelløs klat med arme som tentakler og en drøm om at blive hotelpiccolo.

Linus Baker skal sende objektive observationsrapporter hjem til Den Allerøverste Ledelse, men gradvist bliver han indtaget af stedet og børnene og ikke mindst af forstanderen. Arthur Parnassus. Dette farver naturligvis hans tilbagemeldinger, og tingene udvikler sig på flere planer, hvor både kærligheden og børnehjemmet er i fare.

»Eventyrhuset«, der er solgt til filmatisering, er blevet kaldt kræs for Potter-fans, og det er ikke helt skævt. Tonen er dog hos Klune underspillet naiv, sproget poetisk pudseløjerligt og temaet svøbt i stærke regnbuefarver.

Man kan læse »Eventyrhuset« som en ren underholdende, velfortalt fantasyroman for store børn og voksne, men man kan også fortolke metaforer og symbolik og stikke forståelsen et spadestik dybere og tage budskabet med ind. For som Linus Baker tidligt bliver belært:

»Bare fordi De ikke oplever fordomme i Deres hverdag, forhindrer det dem jo ikke i at eksistere for resten af os.«

Eventyrhuset

Forfatter: TJ Klune. Oversætter: Poul Henrik Westh. Sider: 413. Pris: 300 kroner. Forlag: Memoris.