Den følsomme

Journalist, madanmelder og datter af Troels Kløvedal, Lærke Kløvedal, er aktuel med sin selvbiografi. Asger Ladefoged

En kendt podcastvært skriver en bog om sit liv som datter af en endnu mere kendt person, en folkekær globetrotter.

Lyder det som opskriften på en gang kendislitteratur, der går ind ad det ene øre og ud af det andet?

Så er det lige præcis, hvad Lærke Kløvedals erindringsfortælling »Sømærke« ikke er.

Den er tværtimod en betagende god beretning om pigen, der voksede op med sin mor og sjældent så sin far, Troels Kløvedal, og om livet i provinsen sat op mod det eventyr, som faderen, på godt og ondt og i hele sit liv, opsøgte.

Lærke Kløvedal erindrer i et sprog, der er sårbart uden at være patetisk, der er poetisk, økonomisk, følsomt og præcist. Derfor bliver »Sømærke« et fornemt eksempel på, hvordan et levet liv kan blive til god litteratur.

I al dens lidenhed en af det forgangne års fineste danske udgivelser.

Lærke Kløvedal: »Sømærke«. Gutkind.