Da amerikanerne kaldte os socialister, benægtede danske politikere det. Der er dog noget om snakken, mener Pelle Dragsted i ny bog

Boganmeldelse: Dragsteds bog er mest et opgør med socialistiske dogmatikere og traditionalister. Men andre politisk interesserede kan sagtens få udbytte af at læse med.

»Socialisme er nemlig ikke et spørgsmål om enten kapitalisme eller socialisme. Det er ifølge Dragsted udtryk for en binær tankegang. Socialisme er et spørgsmål om grader, som også Jens Otto Krag i sin tid gjorde opmærksom på.« Pelle Dragsted er aktuel med sin nye bog »Nordisk socialisme«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er rigtig godt med politikere og tidligere politikere, som skriver bøger, hvor de giver videre af deres visioner, overvejelser og analyser. Alt for få gør det.

Pelle Dragsted, der er tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, skal derfor have ros for at have taget sig tid til og brugt så mange timer på denne bog, hvor han forsøger at skitsere, hvad en nordisk (især dog en dansk) socialisme består i såvel i nutiden som i fremtiden. Udgangspunktet er udsagn i amerikanske medier om, at Danmark og andre nordiske lande er socialistiske. Det benægtede danske politikere, da de kom frem, men der er nu noget om snakken ifølge Dragsted.

peter Nedergaard

»Hvorfor er der ikke en redaktør, som har skåret i hvert fald 150 sider?«


Godt nok er Danmark langt fra fuldt socialistisk, og der er sket en tilbagerulning af socialismen, siden den globale nyliberalistiske bølge begyndte at skylle hen over verden i 1980erne. Ikke desto mindre er der stadig betydelige socialistiske elementer i blandt andet Danmark. Socialisme er nemlig ikke et spørgsmål om enten kapitalisme eller socialisme. Det er ifølge Dragsted udtryk for en binær tankegang. Socialisme er et spørgsmål om grader, som også den tidligere socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag i sin tid gjorde opmærksom på.

Ifølge Dragsted forefindes de socialistiske elementer i Danmark i blandt andet andelsselskaberne, den almene boligsektor, brugsforeningsbevægelsen og i store dele af den offentlige sektor. Alle disse elementer er i hvert fald i et vist omfang vristet fri af den kapitalistiske markedslogik, hvis fremmeste drivkraft er ønsket om mere profit. De nordiske lande er i højere grad lykkedes hermed end så mange andre af verdens lande.

Dragsteds pointe er, at moderne demokratiske socialister bør bygge videre herpå og forstærke disse ikkekapitalistiske elementer i stedet for at fæste lid til, at der en dag kommer en total transformation af samfundet via en revolution. Samtidig bør de forkaste ideen om, at staten overtager hele ejendomsretten til alle produktionsmidler. De bør snarere arbejde for, at der etableres myriader af forskellige ejerformer a la medarbejdereje, andelseje, fondseje og lignende, som alle har det til fælles, at de overskrider den kapitalistiske ejendomsmåde med aktionærer og ejere i spidsen.

Samtidig gør Dragsted et nummer ud af, at uanset ejerform skal man anerkende, at den bedste form for mikroøkonomisk styring sker via markedets prissignaler, som forbrugere sender, når de til- og fravælger diverse varer hver eneste dag. Det vil et overordnet statslig planlægningsorgan altid kun kunne gøre værre.

Gammelkendt stof

Dragsteds ærinde er nok mest at overbevise meningsfæller på venstrefløjen, selv om andre sagtens kan få et nyttigt indblik i, hvad der rør sig i den mere tænksomme del af venstrefløjen. Det er også interessant, at der i bogen gøres meget ud af at trække på den internationale litteratur om diverse nye former at organisere store og små virksomheder på, og om hvad moderne demokratisk socialisme i det hele taget går ud på. Med hensyn til begge disse områder kan det imidlertid undre, at der overhovedet ingen referencer er til den tysksprogede litteratur, selv om den er meget omfangsrig og ofte længst fremme.

Problemet med en del af Dragsteds kritik af venstrefløjens dogmer er, at den alle andre steder er gammelkendt stof. Begrebet »blandingsøkonomi« har været kendt i årevis. Der er ikke mange andre end på venstrefløjen, hvor man har en binær opfattelse af kapitalisme- og socialismebegreberne. Ideen om, at de mikroøkonomiske prissignaler er den mest effektive styringsmåde, er også noget, som har været basalt lærebogsstof i mange, mange år.

Alt i alt er det en udmærket bog, Dragsted har skrevet. Man får overblik over vigtige diskussioner på venstrefløjen om samfundsorganisering og ejerformer. Det er dog også blevet en vel lang bog. Visse pointer gentages igen og igen og igen. Hvorfor er der ikke en redaktør, som har skåret i hvert fald 150 sider?

En god, men noget langstrakt redegørelse om moderne socialisme

»Nordisk socialisme – på vej mod en demokratisk økonomi«
Forfatter: Pelle Dragsted. Forlag: Gyldendal. Sider: 384. Vejledende pris: 300 kroner.