Man kan ikke andet end knuselske en kvindelig krimihelt, der er egenrådig grænsende til det selviske, uregerlig og ikke ligefrem punktlig, og som konsekvent iklæder sig høje stiletter og leopardprikkede gevandter.

Arveretsadvokaten Ursula Madsen i Sofie Lassen-Kahlkes »Hermans hævn«, der er en opfølger til den anmelderroste »Adams arv« (2023), er lige præcis så irriterende, at hun er skøn. Og en mangelvare i den gængse portrættering af kvinder i traditionelle kriminalromaner.