Alle har noget at byde på: Hella Joof sniger livsklogskaben ind med et finurligt drys fjol

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Før du klynker, så udvid lige din verden og dit synsfelt, foreslår kloge, finurlige Helle Joof i sin nye bog, »Hjemmehjælperen Ramona«, hvor hun endnu en gang demonstrerer sin uforlignelige evne til at gøre os lidt bedre rustet til at være menneske.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kræver et vist overskud at kunne det, som skuespilleren, instruktøren, foredragsholderen og forfatteren Hella Joof (født 1962) kan: Underholde, fjolle, udlevere sig selv og samtidig lige så stille liste livsklogskab ind ad bagvejen, så læseren rustes til at se sit eget liv i øjnene.

Lad gå, at ikke alle skrønerne i hendes nyeste (og ottende) bog, »Hjemmehjælperen Ramona«, er lige velredigerede, for budskabet er ikke til at tage fejl af: Alle har noget at byde på, kærligheden overvinder alt, der er mere mellem himmel og jord, børn fortjener det bedste, og »du skal altid huske at tage Margueritruten«.

Dertil kommer et budskab om, at man skal tage sig sammen og lade være med at blæse sine fortrædeligheder mere op end som så, for der er altid nogen, som har det værre end en selv. Nogen, som har ægte problemer.

Tissede i bukserne

Som nu låsesmeden Parly. Bogens jegfortæller (som har en del faktuelle træk tilfælles med Joof) var i sin tid en slags nøglebarn, fordi hun boede med sin enlige mor og selv skulle låse sig ind efter skole. Det skete, at hun glemte nøglerne, og en enkelt gang tissede hun endda i bukserne, mens hun ventede, hvilket hun med succes har underholdt sine kulturradikale venner med sidenhen.

Skæbnen vil, at hun møder låsesmeden Parly, der også var barn af en enlig mor, men aldrig mistede sin nøgle.

Havde han gjort det, havde han nemlig mistet sit liv. Hvorfor skal du selv få lov at finde ud af, men når du har læst historien, kan du jo overføre den på for eksempel vejret, benzinpriserne, din egen opvækst, #metoo eller racisme, hvad der nu end er relevant for dig. For så var din historie måske heller ikke værre? Så må du »finde en anden og mere bæredygtig måde at få opmærksomhed på«.

Og det er et af de vigtige budskaber hos Joof: Før du klynker, så udvid lige din verden og dit synsfelt, og kom tilbage igen. Og så viser hun, hvordan Parly og alle de andre udsatte i bogen faktisk er dem med det absolut største overskud.

»Hjemmehjælperen Ramona og andre englelige væsener og væsentlige engle« er den nyeste bog i rækken af forfatter, skuespiller, instruktør og foredragsholder Hella Joof. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lindhardt & Ringhof.

En rød tråd er således lignelsen om den barmhjertige samaritaner og næstekærlighedsbudskabet. Samaritaneren, samfundets udskud, som hjalp manden i grøften, da alle andre bare gik forbi. Joof gør for eksemplets skyld jegfortælleren til »alle andre«, mens samaritaneren, eller de »englelige væsener og væsentlige engle«, kan materialisere sig i alt fra manden på bænken til romaer.

Satans hjælpetropper

Joofs verden fyldes også af synske.

Der er parkeringsvagten, som efter en nærdødsoplevelse altid ved, hvor der er en ledig plads; der er kvinden, som supersonisk kan høre, når børn bliver ladt i stikken af deres uegnede forældre; der er bibliotekaren, som altid kan finde den rigtige bog; og der er den dødsmærkede lille patient, som er en gammel sjæl i et ungt legeme, og som kan rådgive sine forældre til, hvordan de lever videre efter hans død. Og at han vil komme forbi, når de drikker en bestemt te fra Perchs.

Og så er der it-manden, som nægter at tage imod tak for sin hjælp, fordi nogen (især kvinder) næres af din taknemmelighed for dermed at holde dig fast, så du aldrig kan komme videre i dit liv. Han kalder dem »Satans hjælpetropper«: »De forstod ikke, at sand hjælp er neutral. Der er ikke en hjælper og et offer.«

»Der er to ligeværdige og en neutral handling, som ikke efterlader nogen af parterne i taknemmelighedsgæld, er du med?« Det kan være en velmenende forælder, men det kan også være et socialt system, igen: Overfør det på dit eget liv, og du forstår, hvor Joof vil hen.

Joof tror på menneskets muligheder, ikke kun de rent håndgribelige, men også de sjælelige: At vi har adgang til nogle flere dimensioner, og at vi langt hen ad vejen kan blive selvhelende. Men hun tror også på, at man selv må tage affære for at ændre på sin ydre situation.

Hvis det går ud over barnet derhjemme, kunne vi måske lade være med at bruge hele rådighedsbeløbet nede på værtshuset, og hvis livet i byen får os til at skære tænder om natten af stress, bør vi flytte langt ud på landet.

Dér kan det til gengæld være godt at få en hund, for som bogens nok mest rørende tekst, den om Darwin, bekendtgør: »Hunde er engle. Ikke alle hunde, der er lidt over 1.750 hunde på verdensplan, som ikke er engle, tallet varierer lidt fra år til år.« Men hunden Darwin er en engel, og da dens menneskemor »med vanskeligt hår« i en periode også har et vanskeligt sind, er det Darwin, der får helet hende igen.

Jo, fine, kloge, finurlige Hella Joof har gjort det igen: Gjort os lidt bedre rustet til det at være menneske.

Hjemmehjælperen Ramona – og andre englelige væsener og væsentlige engle
Forfatter:
Hella Joof. Illustrator: Anna Jacobina Jacobsen. Sider: 200. Pris: 249,95 kroner Forlag: Lindhardt & Ringhof.