6 stjerner: Kontroversiel forfatters debutroman er et grotesk mesterværk

Boganmeldelse: Man forstyrres tiltagende af groteske Hieronymus Bosch-lignende billeder, når man læser hollandske Marieke Lucas Rijneveld ubehagelige, men mesterlige »Aftenens ubehag« om et barns manifestationer af sorg i en familie, der ikke taler om døden.

Den hollandske forfatter Marieke Lucas Rijneveld debuterede som 28-årig med bogen »Aftenens ubehag« tilbage i 2018. I 2020 vandt Rijneveld International Booker Prize for sin debut. Bogen er nu blevet oversat til dansk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeroen Jumelet
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

»'Jamen han er da ikke død', sagde min mor til dyrlægen. Hun rejste sig fra kanten af badekarret og trak hånden ud af en lyseblå vaskehandske; hun skulle lige til at vaske Hannas numse, ellers risikerede hun at få orm, som lavede huller i én ligesom i kålblade.«

Sådan indledes et af de tidlige kapitler i »Aftenens ubehag«, hollandske Marieke Lucas Rijnevelds debutroman, som nu kan læses på dansk, og som måske nok vandt én international Bookerpris i 2020, men ifølge denne anmelder fortjente to (man har bare ikke indført den mulighed endnu). Hvis navnet runger bekendt, kan det også være, fordi det var dem (Rijneveld bruger de engelske pronominer they og them om sig selv), der efter kritik trak sig fra at oversætte den afroamerikanske digter Amanda Gormans digt fra præsident Bidens indsættelse.

»Jeg er aldrig i min karriere som læser stødt på nogen anden forfatter, som kan genkalde sig barnets forestillingsverden med så skræmmende overbevisning.«


Tilbage til sagen: I begyndelsen af indeværende årtusinde er tiårige Jas i aftenbad med sine søskende, da dyrlægen bringer nyheden om, at hendes ældste bror, Matthies, er død. Gået gennem isen, mens han stod på skøjter, og druknet.

Normalt kommer dyrlægen kun for at snakke om køerne. I det hele taget kommer ikke ret mange mennesker, som ikke kommer på grund af køerne, på gården i det rurale Holland. Det er dér, hvor Jas bor med sin strengt kristne familie; dér, hvor mor smører børn ind i stinkende kopattesalve mod den bidende frost, dér, hvor lyspæren i køkkenloftet er dækket til af fluelort, dér, hvor Jesus-figuren af porcelæn i entreen er lige så høj som far, og dér, hvor man opererer med begrebet »rødmeord« om visse ord, der ikke optræder i Bibelen.

Efter ulykken er Jas hverken i stand til at forstå døden eller håndtere sin egen sorg, og det hjælper ikke ligefrem, at de voksne skærper den sproglige og følelsesmæssige indelukkethed. Hendes barnlige forsøg på at være i verden manifesterer sig i mørke fantasier, vrangforestillinger og uhyggelige ritualer som for eksempel at holde vejret, indtil blodet dunker i panden (for at forstå døden).

Da Jas opdager, at man har tilstoppet brorens anus med bomuldsvat for at forhindre post mortem-relaterede udslip, får hun forstoppelse, som om hun imiterer hans død. Om det er selvforskyldt eller ej, så fører det til en af romanens mest smertefulde scener, hvor hendes far spreder hendes baller og skubber stykker af grøn sæbe langt op i hendes »numsehul« (dette »rødmeord« optræder virkelig mange gange i romanen) for effektiv lindring:

»Det giver mening, at denne roman dukker op på dette specifikke tidspunkt i litteraturen, hvor groteske har fået en helt ny renæssance. Det er fantastisk, fordi det er menneskeligt,« skriver Berlingskes anmelder om bogen »Aftenens ubehag«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forlaget Vinter.

»(…) jeg så for mig, hvordan diarreen ville sprøjte ud i græsset, ligesom den karamelsauce, bedstemor hældte på risengrøden, og så kneb jeg ballerne sammen. Far lænede sig op ad traktorhjulet, tændte en cigaret og kiggede på mig. 'Hvis det varer ret meget længere, kravler muldvarpene op i dit numsehul'.«

Efterhånden bliver det vanskeligt for læseren at dechifrere, hvad der er mareridt, og hvad der er virkelighed. Da det berygtede udbrud af mund- og klovsyge rammer landbruget i 2001, forstyrres man tiltagende af groteske Hieronymus Bosch-lignende billeder. Jeg er aldrig i min karriere som læser stødt på nogen anden forfatter, som kan genkalde sig barnets forestillingsverden med så skræmmende overbevisning, som Rijneveld (som selv voksede op i et lignende miljø) kan.

Det giver mening, at denne roman dukker op på dette specifikke tidspunkt i litteraturen, hvor det groteske har fået en helt ny renæssance. Det er fantastisk, fordi det er menneskeligt. Måske er urteksten for denne tendens Ottessa Moshfeghs »Eileen«, historien om en kvinde, som opbevarer sit eget pis i krukker, og som vi på en eller anden måde alligevel elsker. Det kunne også være »Aftenens ubehag«. Et seriøst mesterværk – især i sin undersøgelse af et barns manifestationer af sorg i en familie, der ikke taler om døden.

»Aftenens ubehag«
Forfatter:
Marieke Lucas Rijneveld. Oversætter: Birthe Lundsgaard. Sider: 284. Pris: 300 kroner Forlag: Forlaget Vinter