Kun en sort forfatter må oversætte Amanda Gormans digte

Den afroamerikanske Amanda S.C. Gorman blev verdenskendt, da hun læste sit digt op ved Joe Bidens indsættelse som præsident. Hun skulle oversættes til hollandsk, men den gik ikke, for oversætteren var hvid. »Puristisk dårskab« kalder Gyldendals litterære chefredaktør sagen.

Amanda Gorman reciterer sit digt »The Hill We Climb« ved Joe Bidens indsættelse som præsident 20. januar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Det vakte stor opsigt, da den afroamerikanske digter Amanda S.C. Gorman ved indvielsesceremonien for USAs nyvalgte præsident, Joe Biden, fremsagde sit digt »The Hill We Climb«. Amanda S.C. Gorman gør det specielt i digte om undertrykkelse, feminisme og racespørgsmål – ikke mindst de afroamerikanske raceforhold.

Hendes digt skulle oversættes til hollandsk af den hollandske forfatter Marieke Lucas Rijneveld, men her gik det galt. For Marieke Lucas Rijneveld er hvid, og forlaget blev udsat for kritik for ikke at have valgt en sort – eller rettere afrohollandsk – oversætter, skriver The Guardian. Derefter trak Marieke Lucas Rijneveld sig som oversætter.

Det hollandske forlag Meulenhoff havde oprindelig meddelt offentligheden, at Marieke Lucas Rijneveld ville oversætte poesien, hvilket ikke var uden betydning, for Marieke Lucas Rijneveld er selv en forfatter af internationalt format. Hun vandt således i 2020 den internationale Booker Pris, som er en af de betydeligste i Europa.

Men en aktivist ved navn Janice Deul kritiserede i avisen de Volkskrant valget af Marieke Lucas Rijneveld og spurgte, hvorfor forlaget ikke havde valgt en ung sort kvinde:

»Det er et uforståeligt valg, synes jeg og mange andre, der udtrykker vores smerte, frustration og vrede og skuffelse via sociale medier (...) Er det ikke, for at sige det mildt, en fejltagelse at have valgt Marieke Lucas Rijneveld til denne opgave? Hun er hvid, nonbinær, har ingen erfaring med dette, men er ifølge Meulenhoff stadig 'drømmeoversætteren'.«

Marieke Lucas Rijneveld er en internationalt anerkendt forfatter, men er ikke sort, hvorfor der blev protesteret mod hende som oversætter af Amanda Gormans digt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeroen Jumelet/AFP/Ritzau Scanpix.

Marieke Lucas Rijneveld havde sagt ja til opgaven med ordene: »I en tid med stigende polarisering viser Amanda Gorman med sin unge stemme og det talte ords forsoningsmagt, at hun kigger ud i fremtiden i stedet for at se tilbage.«

Men efter indlægget fra Janice Deul meddelte hun, at hun ikke påtager sig opgaven:

»Jeg er chokeret over postyret, der er en følge af mit engagement i at sprede Amanda Gormans budskab, og jeg forstår folk, der føler sig krænket af Meulenhoffs valg af mig. Jeg havde med glæde kastet mig over opgaven med at oversætte Amandas arbejde for autentisk at gengive hendes styrke, tone og stil. Men jeg indser nu, at jeg troede, at jeg tænkte og følte på hendes måde, men at mange ikke mener det.«

Simon Pasternak, redaktør, Gyldendal

»Vi tænker altid over, hvem der bedst kan få originalteksten frem, og det, der er sket på Meulenhoff, er ærgerligt og ligner puristisk dårskab.«


Forlaget Meulenhoff udtaler, at Rijnevelds beslutning om at trække sig er hendes egen, og at det var Amanda Gormans eget valg at pege på Rijneveld som oversætter.

»Vi ønsker at lære af dette, og vi vil vælge en anden vej fra nu af med en ny indsigt,« siger forlagschef Maaike le Noble:

»Vi vil finde et hold, der skal bringe Amandas ord og budskab af håb og inspiration så godt ind i oversættelsen som muligt og i hendes ånd.«

Hvad med den danske oversættelse?

Det danske forlag Lindhardt og Ringhof har Amanda S.C. Gorman som forfatter og er på vej med en oversættelse af hendes værk »The Hill We Climb«. Her siger forlagsdirektør Lars Boesgaard:

»Som forlag forsøger vi altid at efterkomme vores forfatteres ønsker – det synes vi er helt naturligt. Også i det konkrete tilfælde, hvor forfatteren har ønsket en yngre kvinde og gerne farvet. Vi har valgt en oversætter til den konkrete udgivelse, som vi synes har de helt rigtige kompetencer til opgaven. Hun er selv fra spoken word-miljøet, hun har boet i Canada, og hun udgiver allerede på vores forlag. Hun var i forvejen vores førstevalg, og heldigvis synes Gorman også, at det er det helt rigtige valg.«

Amanda Gorman læser sit digt op ved Joe Bidens indsættelse som præsident 20. januar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix.

Betyder det, at I ligesom det hollandske forlag helst vil have farvede, sorte eller folk fra etniske minoriteter til at oversætte værker fra forfattere med samme baggrund?

»Vi synes, at der er forskel på det, og så ydre pres fra andre end forfatteren selv. Dermed også sagt, at fremtidige romaner og digte ikke nødvendigvis skal oversættes af en person med samme hudfarve som forfatteren. Eller at det kun er jøder, som kan oversætte jødiske holocaustbøger. Det beror på en konkret vurdering fra bog til bog,« siger Lars Boesgaard.

På forlaget Gyldendal er redaktør Simon Pasternak, der har ansvaret for forlagets skønlitterære bøger, kritisk over for det, der er sket:

»Vi tænker altid over, hvem der bedst kan få originalteksten frem, og det, der er sket på Meulenhoff, er ærgerligt og ligner puristisk dårskab. Her havde de fundet det perfekte match mellem forfatter og oversætter, endda anbefalet af forfatteren selv. Vi vil altid gå efter den, der bedst kan få originalen til at klinge.«

Betyder det, at det ikke er hudfarve eller etnicitet, der er afgørende for jer på Gyldendal?

»Vi tænker altid over, hvem der bedst kan oversætte, eller hvem der bedst kan komme ud med budskabet, og derfor tænker vi også på køn, etnicitet og klasse, men det er den samlede vurdering af kvalitet og kompetence, vi går efter. Så vi mener heller ikke, at kun jøder kan oversætte jødiske forfattere,« siger Simon Pasternak.