Der er så mange fascinerende kvindeskikkelser i klassisk dansk litteratur. Ofte er de bipersoner, men ikke af den grund mindre vigtige. En af de vigtigste af de perifere er Annemari, Sandøs rose.

»Hun går forbi med nedslagne øjne«, skriver hendes forfatter, Martin A. Hansen, om hende i sin roman »Løgneren«. »Annemari har sandelig Øjenvipper, buede og sorte«, læser vi, og »hvad hendes sweater strammer om, det er Kvinde om noget«, står der videre, og det er sådan, det er: Martin A. Hansen giver os mandens begærlige blik på det kvindelige, men det er også et kærligt blik, et respektfyldt blik.