6 stjerner: Helle Helle knopskyder, reproducerer og overgår sig selv
Forfatteren Helle Helle i sit hjem ved Sorø. Snart udkommer hendes nye roman, »Hafni fortæller2. Niels Ahlmann Olesen
Boganmeldelse: Helle Helles seneste roman, »Hafni fortæller«, har meget til fælles med hendes tidligere bøger, men denne gang forædles formen til et punkt, hvor minimalismen indimellem krystalliserer ind til en ren, lyrisk form. Her kan sættes et yderst sjældent lighedstegn mellem den stort fortalte historie og den sprogligt og formmæssigt stramme roman.
Der er altid mindst én anmelder, der kalder Helle Helles seneste roman for hendes hidtil bedste, og forfatteren får som regel fem og seks stjerner både her og der. Men kan det bedste hele tiden blive bedre, kan Helle Helle blive endnu mere Helle Helle, Helle Helle Helle, eller er den seneste udgivelse blot en (fremragende) gengivelse af den forrige og endnu en gang af parnasset placeret på et hellesk helle?
Det kan muligvis formuleres forskelligt, men der er sådan set kun ét svar på det: Som forfatter evner Helle Helle som få at reproducere sig selv, så hver ny udgivelse bliver en stærk knopskydning af den/de forrige, ikke som en klon eller én-til-én kopi, men som et af den slags små undere, livet (både biologien og litteraturen) fra tid til anden beriger os med. En slags litterær-evolutionær selvformering, en selvforædlende celledeling, skrivekunst, når den er bedst.
Del:
