500 år senere: Var Martin Luther en af stamfædrene til velfærdsstaten?

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Nina Javette Koefoed og Bo Kristian Holms »Pligt og omsorg – velfærdsstatens lutherske rødder« er et rodet, men også indsigtsfuldt værk, der undersøger sammenhængen mellem Luthers reformation og de senere skandinaviske velfærdsstater.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad kan teologer sige om velfærdsstaten? I et større projekt på Aarhus Universitet har en række forskere kastet sig over Martin Luthers betydning for dansk samfundsudvikling. En del af dette arbejde har lektor Nina Koefoed og professor Bo Holm nu fået udgivet i fagbogen »Pligt og omsorg – velfærdsstatens lutherske rødder«.

Bogen forsøger at forklare, hvordan lutherdommen har påvirket den danske samfundsudvikling fra reformationen og frem til det 20. århundrede. Og som titlen lover, peger de på en kobling mellem Luthers tænkning og udviklingen af den danske velfærdsstat.

Det lyder måske fortænkt, men forfatterne forklarer pædagogisk og indsigtsfuldt om denne massive påvirkning af samfundslivet. Kernen i fortællingen er Luthers Lille katekismus, der blev indprentet alle opvoksende generationer gennem flere hundrede år. Her mødte den danske befolkning teologiens sociale forestillinger om ansvar, pligt og autoritet, der blev en slags bagtæppe for samfundsindretningen.

Mest hellig

Efter reformationen kunne man ikke længere blive mere hellig end andre ved eksempelvis at gå i kloster. Alle er lige, alle har pligter og alle har en rolle i samfundet. På den ene side gav det mere ansvar til den enkelte; på den anden side betød det, at uddannelsen af borgere og kommende generationer blev helt central. Eksempelvis gennem den lille katekismus, men også ved hjælp af den sekularisering af de 10 bud, der kom til at danne grundlag for både moral og lov.

Ægteskabet og familien blev rammen for det gode kristne liv, og i flere henseender blev familien en model for hele samfundets indretning. Familiefaderen var en autoritet og havde pligt til at sørge for hele familiens velbefindende. Samme faderrolle gik igen i samfundets øvrige hierarkiske autoriteter, om det så var godsejeren eller kongen. Alle havde en opdragende rolle.

På trods af den hierarkiske opdeling var der lighed i den forstand, at alle var lige forpligtede på at udfylde deres rolle. Og det er forfatternes pointe, at den lutherske lighed over for Gud langsomt slog igennem i det sekulære liv og opløste hierarkiet.

Noget af det mest interessante ved bogen er de detaljerede fortællinger om, hvordan de 10 bud blev håndhævet i praksis, og hvor forfatterne har gravet sig ned i gamle domsudskrifter. Der er fx fortællingen om en mand, der svigter sin hustru og bliver smidt i tugthuset til forbedring.

Hav af gentagelser

Som format er »Pligt og omsorg« en lidt underlig størrelse. De to redaktører har også skrevet det meste af bogen, men der er flere andre forfattere.

Bogen »Pligt og omsorg – velfærdsstatens lutherske rødder« forsøger at forklare, hvordan Lutherdommen har påvirket den danske samfundsudvikling fra reformationen og frem til det 20. århundrede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gads Forlag.

Resultatet er en noget uklar tekst, som på den ene side er en antologi, men på den anden side minder så meget om en kronologisk historieskrivning, at man glemmer de skiftende forfattere undervejs. Det betyder desværre, at der er et hav af gentagelser. Kapitlet om den lutherske arbejdsetik er dårligt og bryder så markant med resten af bogen, at det forstyrrer læseoplevelsen.

Der er også noget underligt scientistisk over teologerne. De refererer hele tiden til, hvad »forskningen siger«, som om teologiske udgivelser fra universitetet er naturvidenskabelig sandhed. Og det forekommer næsten komisk, når de samtidig trækker konklusioner af deres egen bog langt ud over, hvad den kan holde.

For man bliver slemt skuffet, hvis man leder efter en reel begrundelse af lutherdommen som forklaring på de skandinaviske velfærdsstater. Forfatterne lader slet ikke til at være klar over, at Europa er fyldt med katolske lande, der også har veludbyggede velfærdsstater.

Dem kan Luther jo dårligt være forklaringen på. Der er forskel, javist. Men hvilke fællestræk har de lutherske velfærdsstater i Norden, USA og Storbritannien? Hvad adskiller dem fra velfærdsstaterne i katolske lande? Forfatterne overvejer ikke engang at stille spørgsmålene.

Det ændrer ikke på, at de har udgivet en velformidlet og indsigtsfuld bog, som vi alle bør glædes over har fundet vej til det danske bogmarked. Forfatterne har helt åbenlyst kæmpet med formatet og resultatet – halv antologi, halv fagbog – var ikke en god løsning.

De to redaktører og hovedforfatter burde i stedet have skrevet én sammenhængende tekst og i øvrigt ikke udgivet den i coffee-table-format. Den er bestemt flot at have liggende på bordet og lækker at slå op i, men egner sig ikke til at blive læst fra start til slut. Det er ærgerligt, for det gør indholdet.

Pligt og omsorg – velfærdsstatens lutherske rødder
Redigeret af:
Nina Javette Koefoed og Bo Kristian Holm. Sider: 320. Pris: 349,95 kroner Forlag: Gads forlag