Lad os bare få svesken på disken: Jeg er fan af Thomas Bagger. I mine øjne er han noget af det bedste, der p.t. findes på den danske krimiscene, og både »Manden i tre dele« (2021) og »Den nittende ø« (2022) var femstjernede oplevelser.

Det samme er hans nye roman, »Stamina«. Men i modsætning til de to første bøger i taskforce 14-serien om David Flugt og Lucas Stage, så var jeg i syv sind med hensyn til karaktergivningen, da »Staminas« 448 sider var færdiglæst.