Journalisten, præsten og forfatteren Kristian Ditlev Jensen er aktuel med en ny bog. Den hedder »Bar« og handler om et hårdt levet liv, druknet i alkohol, og da bogens hovedperson hedder Kristian Ditlev Jensen, er »Bar« kort sagt en selvbiografi.

Og så alligevel ikke. For bogen er åbenbart »en kontrafaktisk selvbiografisk roman, som udforsker det, der ikke skete, frem for det, der skete«. Det siger Kristian Ditlev Jensens selv. I en pressemeddelelse. Ikke på bogens bagside. Og det forvirrer lidt. Ikke før, men under og efter.

For hvilke dele af bogen er den sandfærdige, litterære udgave af et levet liv? Og på hvilke sider ligger det sminkede, kunstneriske og eksperimentelle lig på lit de parade?

Mit bud, efter at have læst bogen – eller rettere »bundet« den – er, at det kontrafaktiske indtræder på side 321. Sådan cirka.

Dér, hvor Kristian Ditlev Jensen i en alder af 40 år – og på bagkant af knap tre årtier domineret af en ødelæggende rejse fra drikkerier til dødsdruk – står ved en korsvej med et valg … stop eller dø!

Men inden Kristian Ditlev Jensen kommer så langt, kommer han i bogen vidt omkring, helt ud i tovene og alt, alt, alt for tæt på døden.

For der er tale om druk siden 13-årsalderen. Først som tilskuer i barndommen i Holbæk, senere som deltager og i intellektuelt selskab med andre i København, men til sidst kun i selskab med sig selv, her, der og alle veje, i ind- og udland, langt ud på natten, langt ud på morgen, langt ud på eftermiddagen, langt væk fra alting. Ikke mindst sig selv.

Og vi er som læsere med fra start til slut, hvad enten Kristian Ditlev Jensen på anekdotisk vis skitserer udvalgte scener fra forfatterskolelivet, anmelderlivet, free- og fastlancelivet, familielivet, kærlighedslivet eller lortelivet i al almindelighed.

Usentimental varme

Men uanset hvor vi befinder os på rejsen tilbage i tiden, der er gået, skriver Kristian Ditlev Jensen virkelig, virkelig godt, hvilket måske ikke kommer som en decideret overraskelse, hvis man tager hans skribent- og forfatterskab i betragtning.

I »Bar« folder Kristian Ditlev Jensen sig ud på poetisk vis uden på noget tidspunkt at blive pladderromantisk. Det er usentimentalt, uden at varmen forsvinder. Det er hudhamrende ærligt uden at blive navlepillende soul searching. Berusende uden at blive kvalmsk.

Og det synes at være lidt af en bedrift med tanke på bogens indhold. For den handler ikke bare om Kristian Ditlev Jensens ødelæggende forhold til alkohol og selvsammes famlende – eller rettere snublende – vej ud ad blodbanerne og ud i hjernecellerne.

»Bar« er også en bog om seksuelle overgreb i barndommen, psykisk sygdom og selvmord i familien og et arbejdsliv, der måske kunne have været et andet, hvis arbejdsdagene ikke var endt i blackout.

Når det er sagt, så er det ærgerligt, at bogen er kontrafaktisk. For det efterlader, som sagt, en unødvendig tvivl om føromtalte »levede liv« eller »lit de parade«.

Jeg vil meget hellere vide, hvordan Kristian Ditlev Jensen endte med at ende, hvor han rent faktisk i virkeligheden er endt, end jeg vil høre om, hvordan det kunne have været endt.

Men det er smag og behag, kunstnerisk frihed og alt det jazz. Men jo, det kontrafaktiske take rykker ved den samlede læseoplevelse og dermed også ved det antal stjerner, som »Bar« skal have.

Bogens kontrafaktiske del piller dog ikke ved det faktum, at »Bar« fra første side af i den grad er et besøg værd.

Og hvor det dog glæder én, at Kristian Ditlev Jensen, forfatteren og ikke hovedpersonen, ikke længere har brug for to flasker gin, to flasker vin og et par årgangsøl for at falde i søvn, men i stedet er endt som ædru alkoholiker.

Med familien i hånden. Og med Gud i baglommen.

Bar
Forfatter: Kristian Ditlev Jensen. Sider: 392. Pris: 299,95 kroner Forlag: Gyldendal.