5 stjerner: Fremragende debutroman er en eksplosiv blanding af Tintin og Murakami

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: I Holger Dahls fremragende »Ming Selskabet« foldes hele Kinas kultur og historie helt ud. Det er underholdende, lærerigt, knaldgodt og lugter lidt af Indiana Jones, skriver litteraturanmelder Kristian Ditlev Jensen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Holger Dahl debuterer som romanforfatter med et brag – og det er ikke bare en lille kineser, han har bedrevet, men snarere et rigtigt kanonslag. For han har, næsten med fare for at overdrive, omhyggeligt pakket en roman på over 350 sider med indtil flere litterære greb.

En gammel kinesisk spådomskunst går ud på, at man kaster en håndfuld mønter op i luften, og den måde, de lander på, omsætter man til et såkaldt hexagram. De seks linjer danner tilsammen et smukt tegn, som man så slår op i den særlige bog, der kaldes Yi Jing eller i-ching. Hos Dahl bruges tegnenes smukke grafiske udtryk og deres betydning som epigrafer over hvert kapitel. De skal sætte en tone for teksten.

Teksten, den flintrer afsted. Forlaget kalder romanen en blanding af Tintin og Murakami, og selv om det er lidt mystisk at blande Japan ind i en Kina-roman, så kan man godt følge dem.

For det er netop en lidt tegneserieagtig bog – i ordets allerfineste og kunstneriske forstand – og samtidig et værk med en reel dybde og stærke litterære kvaliteter. Man føler sig lidt hensat til en thrillerfilm, rent plotmæssigt, men det er altså en af dem med substans, viden og ægte fortælleglæde.

Spytten og råben

Vor helt er rejst til Kina for at få et arbejde og lære noget mere kinesisk engang i starten af 1980erne. Han får job som sælger i en trykkerivirksomhed, og i begyndelsen af bogen nyder man den omhyggelige indføring i alt det kinesiske.

Vi er helt nede i navnene på cykelmærker, dybt inde i problemerne med kanji-tegnene, ude i gadens leben og spytten og råben, nede i maven på den ængstelige udlænding, til dansk frokost på ambassaden og med i forsøget på at forstå den kinesisk psyke, når man skal lave en handel. For det er først på side 92, at det går rigtig løs.

»I samme øjeblik Mayas andet spark ramte mandens næseryg, lød et højt brag udenfor.«

Med ét er vi i en slags roadmovie – en hæsblæsende jagt gennem en fremmed kultur og dens eksotiske verden af risbrændevin, sikkerhedsstyrker, buddhisme, nudler, porcelæn, Shaolin-kampsport, te, qipao-kjoler fra Manchuriet og betagelsen over de ni millioner cykler i Beijing.

Helten og hans nye kinesiske flamme Maya er, netop som Tintin, ude at sejle, rejse med tog og så videre. Kulisserne skifter konstant, karaktererne changerer til lands, til vands og i luften, men plottet er hele tiden det samme. En jagt på et maleri, der siges at samle hele Kinas historie. Så hvis læseren tænker Indiana Jones, skal det være ham tilgivet.

Øretæveindbydende fordomme

Hvis man løfter sig ud af historien, som sine steder kan virke næsten helt sød i al sin tilstræbte ungdommelighed og naivitet, er debuten et eksempel på det, som den palæstinensisk-amerikanske filosof Edward W. Said kaldte for orientalisme. Bogen svælger nemlig i sit eget europæiske blik, i sin store kærlighed til alt det kinesiske, herunder også øretæveindbydende fordomme og klicheer.

Det kan en postkolonialt inklineret og woke læser givetvis more sig længe med. Men hvis man er et normalt menneske, må man bare overgive sig til det, der måske bedst kan beskrives som en slags »Sofies Verden« på opium. I lange passager er der tale om essayistisk fortællekunst.

Samtidig er der passager, som minder om indlevet reportage. Når Dahl beskriver, at børn spiller bordtennis på gaden ved at stille mursten op som net på spiseborde, så ved man intuitivt, at forfatteren selv har set det.

Frapperende finale

Romanen slutter med et brag. Efter historien er drønet Kina rundt – og man egentlig ikke har skænket romanens dybere begrundelse en tanke – serveres der pludselig en frapperende finale. Det hele er ikke bare en dyb kærlighedshistorie, men faktisk en i anden potens.

Hvis man vil have den slutning, må man selv tage med Holger Dahl til Kina. Og imens må vi andre vente spændt på hans næste store roman.

Forfatteren bag »Ming Selskabet«, Holger Dahl, er ansat som arkitekturredaktør på Berlingske, derfor er bogen anmeldt eksternt af Kristian Ditlev Jensen, der er litteraturkritiker på Weekendavisen.

Ming Selskabet.
Forfatter:
Holger Dahl. Sider: 368 sider. Pris: 249,95 kroner. Forlag: Grønningen 1.