5 stjerner: Før vi blev bønder, gennemsyrede et særligt element alt i vores liv
Før vi i midten af det 19. århundrede gjorde landbruget til den store fortælling om Danmark, var vi i allerhøjeste grad forbundet med vand. Vi var ikke alene fiskere, vi var også både handelsfolk og mellemled (lidt a la nutidens Mærsk) og udvekslede foruden varer også tanker og ideer, skriver Marie Louise Wedel Bruun Tine Eibys »Vandets stille hvisken«. Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Boganmeldelse: Videnskabsjournalist Tine Eibys velskrevne og gennemarbejdede »Vandets stille hvisken« er en kilde til rig viden og et forfriskende bidrag til forståelsen af vandets særegne betydning for vores nationale bevidsthed, kultur og historie.
Efter at have læst Tine Eibys nye bog, »Vandets stille hvisken«, føler man sig ikke alene gennemstrømmet af viden, men også af et nyt syn på verden – og især Danmark.
For med sin såvel faktabaserede som essayistiske fortælling flytter Weekendavisen-journalisten Eiby vores blik på Danmark fra primært at være et landbrugssamfund og en velfærdsstat, bundet sammen af foreningsliv og hygge, til i høj grad at være baseret på vand. Fra vores unikke grundvand til vores fjorde, søer, åer, »tykmavede højmoser« og 8.750 kilometers kyststrækning. Ja, at vand og vandveje til evig tid har bundet Danmark sammen, ikke kun lokalt, men også globalt.
Del:
