4 stjerner: Gyserkongen evner mere end gyset i denne overvægtige mammut af en lejrbålskrimi

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Stephen Kings roman »Billy Summers« placerer sig uden for gyserkongens vanlige genre og kræver tålmodighed af læseren, som til gengæld belønnes med et usentimentalt og mesterligt plot, der balancerer begavet mellem det rå og tilbagelænede, godt garneret med virtuose dialoger.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stephen King tilhører den kategori af forfattere, der egentlig ikke behøver nærmere introduktion. Bare navnet. Det er faktisk mere end rigeligt.

I hvert fald for undertegnede, der stort set hele sit liv ikke har kunnet se en klovn – eller sågar bare en rød ballon – uden at tænke på den i dag 74-årige forfatter fra Portland, Maine, og uden at min krop går i en form for alarmberedskab.

Det var derfor også med en snert af klamme håndflader og en frygt for at høre en ondskabsfuld klovnestemme sige »We all float down here«, at jeg åbnede og kiggede ned i postkassen og så Stephen Kings seneste værk, »Billy Summers«.

400 millioner bøger

Men det skulle alt sammen vise sig at være ubegrundet. »Billy Summers« er nemlig alt andet end en gyser på skrift. Bogen er derimod et gevaldigt langt bevis på, at den ultraproduktive King, der har mere end 60 romaner, et par hundrede noveller plus det løse – og, nå ja, over 400 millioner solgte bøger – på sit cv, kan andet end skræmme sin læser fra vid og sans.

Historien om den midaldrende lejemorder, der efter et langt og voldsomt vellykket arbejdsliv er på nippet til at pensionere sig selv, men som inden da har sagt ja tak til et sidste job, er snarere en art krimi tilsat amerikansk socialrealisme og lejrbålsagtig storytelling.

Og King har nok at fortælle. Endda i en sådan grad, at man til tider bliver i tvivl om, hvorvidt bogens 560 sider er et udtryk for forfatterens velmenende generøsitet, eller om King helt og holdent har glemt læseren i oplevelsens ligning og dermed bare fortæller derudad, uden tanke på, om læserens tålmodighed kan holde hele vejen til mål.

Hamskifte

Men kan tålmodigheden så det? Altså, holde hele vejen, til sidste punktum er sat på sidste side? Ja, men også kun lige. For King lancerer ikke bare snigmordet, som i øvrigt først finder sted efter knap 200 sider. Han pakker også Billy Summers ind i en undercoverpersona, fakeforfatteren David Lockridge, der sideløbende med forberedelserne til mordet på Joel Allan, der i øvrigt også er en snigmorder med en væsentlig fortid, skriver Billy Summers´ livshistorie, dog under navnet Benjy Compson.

Forvirret? Bare rolig, der er mere. For når Billy Summers er færdig med at være David Lockridge, bliver han til Dalton Smith, som han skal gå under jorden som, og mens hele dette hamskifte finder sted, dumper der et 21-årigt voldtægtsoffer ved navn Alice Maxwell ned for fødderne af Billy-David-Dalton.

»Stephen King tilhører den kategori af forfattere, der egentlig ikke behøver nærmere introduktion. Bare navnet. Det er faktisk mere end rigeligt.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Hr. Ferdinand.

På rekordtid udvikler de to en relation, som groft sagt er tættere på Bonnie og Clyde end på Charlie Chaplin og Georgia med de smukke øjne, og sammen hævner de sig ikke bare på dem, der har gjort Alice fortræd, men også på dem, der har taget røven på Billy.

For mordet på Joel Allan er nemlig omgivet af mystik og fup og fiduser, og dem, som Billy, der i øvrigt selv begår uhørt mange personlige fejl, troede var på hans side, er det ikke.

Tålmodighed i topform

Hvordan det hele ender, må man læse sig til. Og slutningen er umagen værd. Men man skal som sagt have en tålmodighed i topform og forberede sig på, at grænsen mellem at skynde sig langsomt og havne i tomgang er hårfin.

Når det er sagt, er vejen fra start til slut også i lange perioder en sand fornøjelse at tilbagelægge. Scenerne er, hvad end de foregår i udkanten af Mississippi, midt i Colorado eller et helt tredje sted, for eksempel i et smerteligt barndomsminde eller på en uforglemmeligt hård militær slagmark, så filmiske, at de er lige til at optage og smide på det store lærred.

Og ja, sproget holder hele tiden på mesterlig vis balancen mellem at være råt og tilbagelænet og poetisk to the point på konstant usentimental vis. Og dialogerne? Jamen, altså, sikke en virtuos! Sådan, mand!

Men, men, men, for der er et afgørende men: »Billy Summers« er en overvægtig mammut, som King med fordel kunne have gjort til en elegant elefant.

Billy Summers
Forfatter:
Stephen King. Oversat af: Jakob Levinsen. Sider: 560. Pris: 300 kroner Forlag: Hr. Ferdinand.