4 stjerner: En blodindsmurt forlagsredaktør, et krebsegilde og et mord

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Camilla Grebes »Velkommen til Evigheden« er en højspændt, veloplagt og dirrende ballon af en anbefalelsesværdig spændings-skæbneroman, der dog godt kunne have skruet en anelse ned for træ- og politimanden Manfred Olssons refleksioner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kun få krimiforfattere kan som svenske Camilla Grebe vikle et poesk plot ind i en svensk ødegårdsidyl og skabe et intenst og troværdigt spændingsdrama med helstøbte figurer og en kæde af klimaksopbyggende cliffhangere.

Med »Velkommen til Evigheden«, der er hendes sjette krimi på dansk i eget navn (hun har tillige skrevet en række bøger sammen med sin søster, Åsa Träff), viser hun endnu en gang et niveau, der ligger over gennemsnittet for genren, og her med en hverdagsnær skæbnefortælling, der gør den i virkeligheden enkle historie særligt sofistikeret og nærværende.

Enkelheden opdager man først til sidst, for undervejs ledes man ad vildledende veje, forlorne forklaringer og bøjelige beviser. Grebe leger med læseren, og man kan mærke på sprogets spændstighed, formen og handlingsforløbet, at hun har haft en fest med det. At hun samtidig har placeret plottet i et miljø, hun kender indefra – forlagsbranchen – lader til at have givet ekstra krudt til kuglepennen eller computeren, eller hvad hun nu bruger som skriveredskab.

Tilbagelænet politimand

Romanen består af fire spor, et nutids- og et datidsspor, skrevet af to forskellige jegfortællere, den netop fængslede, blodindsmurte forlagsredaktør Lykke Andersen og den engang opfarende, men nu mere tilbagelænede politimand Manfred Olsson.

Lykke Andersen, der i det nutidige spor er blevet fængslet for noget, som man endnu ikke ved, hvad er, insisterer på at blive afhørt af Olsson og ingen andre, og han må hentes ind fra sin ferie og en anden afdeling. Olsson kender hun, eftersom han ledede efterforskningen af det mord, der otte år forinden kostede hendes dengang 17-årige tvillingesønners fælles bedsteveninde, Bonnie, livet og for evigt smadrede hendes egen families idyl og idyllen på landstedet Evigheden.

»Hvad der rent faktisk foregik den famøse aften og skæbnesvangre nat, opklares naturligvis først til sidst, og den del af plottet har sin egen drivkraft« Fold sammen
Læs mere
Foto: Lindhardt og Ringhof.

Efterhånden som der klippes mellem de to jegfortælleres nutids- og datidsfortællinger, toner både den gamle og efterhånden også den aktuelle sag frem. Det gøres med mange suspense-forlængende svinkeærinder og forskellige synsvinkler, så man måske nok kan have sine forestillinger om det sande gerningsforløb og om skyld og ansvar, men man skal være stået meget tidligt op for at kunne gennemskue bevisbyrden.

Mord efter krebsegildet

Den unge kvinde er blevet myrdet på et værelse i det anneks, hvor de to drenge boede. Samtlige vinduer var lukkede, og døren var låst indefra, så derfor falder mistanken hurtigt på skiftevis den ene, den anden og begge tvillinger, der også tilbragte natten i det lille hus. Begge drenge benægter, og Lykke Andersen kan og vil heller ikke tro på, at en af hendes sønner endsige begge kan have stået bag forbrydelsen mod den skønne Bonnie, som de alle forgudede.

Aftenen forinden havde Lykke og hendes noget ældre forfattermand, Gabriel Andersen, været værter ved det årlige krebsegilde. Udover drengene og Bonnie var Lykkes chef og mangeårige ven af familien, forlæggeren Olof, også til stede, det samme var Gabriels nye unge kvindelige redaktør på forlaget, Tuss, og Gabriels agent, Jujje, der også denne gang kom anstigende med lidt for store armbevægelser, i lidt for dyr bil, et lidt for blankt jakkesæt og med lidt for mange tatoveringer efter Lykkes smag.

Hvad der rent faktisk foregik den famøse aften og skæbnesvangre nat, opklares – naturligvis – først til sidst, og den del af plottet har sin egen drivkraft. Men »Velkommen til Evigheden« er også læseværdig for sit kærligt-kritiske portræt af forfatterliv og forlagsbranche og for den indirekte beskrivelse af en kvinde i krise og fornægtelse og af midaldrende mænd i forskellige former for panik.

Man kunne dog godt have undværet nogle af Manfred Olssons gentagne refleksioner over eget privatliv med fraskilt hustru, sårbar teenagedatter og ny lille familie. Jovist giver det et nuanceret billede af den arbejdsivrige træmand af en politiefterforsker – men det bliver lige en anelse for meget og tager desværre lidt af luften af den ellers højspændte og dirrende ballon af en anbefalelsesværdig spændingsskæbneroman, hvor krimiklassikertemaet om døden i det lukkede rum er en vellykket poesk reference.

Velkommen til Evigheden
Forfatter: Camilla Grebe. Oversætter: Charlotte Glahn. Sider: 450. Pris: 250 kroner Forlag: Lindhardt og Ringhof.