4 stjerner: Den her bog zoomer ind på jetset-rockeren, der røg ud på røv og albuer. Og det er ikke kønt

Rocker retssag i byretten i København. HA rocker. Bjarke Bo Olsen

Boganmeldelse: Andet bind i Carsten Nortons fortælling om rockerklubben Hells Angels mangler lidt af 1'eren historiske vingesus, men er en velskrevet, formfuldendt og action packed fortælling om »helvedes engle« og deres nye konkurrenter i det 21. århundrede.

Sidste sommer udgav journalisten og forfatteren Carsten Norton det første af to bind om den verdensomspændende og motorcyklende rockerklub Hells Angels’ gøren og laden på dansk jord.

Bogen, der hed »Engle dør aldrig«, og som undertegnede tildelte fire flotte stjerner, kørte på en lang og snørklet, men hele tiden velbeskrevet tidslinje, der startede med 50ernes farlige ungdom foran en biograf i indre by i København, og som til sidst slap tøjlerne på bagkant af Den Store Nordiske Rockerkrig i slutningen af 1990erne.

Andre læser også