1 stjerne: Militant frontalangreb på den moderne mand er skrevet på feministisk hævnbenzin

AOK
Litteratur

Boganmeldelse: Kristina Nya Glaffeys »To the Modern Man«, er et unuanceret indspark i kønsdebatten, der minder om en feministisk poetry slam fremført på i mennesketom fredagsbar på Forfatterskolen. Der gør ikke nogen klogere. Tværtimod.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mit navn er Jakob Genz, født i 1981, født som mand, hvilket jeg også betragter mig stadig at være, og jeg håber inderligt ikke, at jeg på nogen måder er (blevet) en moderne én af slagsen.

I hvert fald ikke af den slags, som forfatteren Kristina Nya Glaffey går til angreb på i sin nye bog, »To the Modern Man«.

I så fald, så burde jeg ikke bare skamme mig langt ind i Helvede, jeg burde såmænd også på det kraftigste overveje, hvorvidt jeg overhovedet kan være bekendt at være til.

Bogen er nemlig et 96 siders langt frontalangreb på den moderne mand, der ifølge Glaffey er så fuld af møgbeskidt lort, at han ikke engang synes at være værd at lukke op og skide (mere) i.

Og kære læser, jeg ved ikke engang, hvor jeg skal starte og slutte, når det kommer til indholdet af den omvandrende mødding, som den moderne mand åbenbart er.

Men jeg skal den ondelyneme lige love Dem for, at det ikke er småting, der står på lortens liste over ingredienser. Fy for pokker, siger jeg bare.

Magen til selvoptaget, selvcentrerede, falske, fejl- og pletfrie, politisk korrekte, infantile, kompleksramte, sygdomsangste, kønsløse, manipulerende, medieliderlige … nej, don’t get me started. Fy for Satan!

Hævntørst

Duften i bageriet ville naturligvis have været en anden, hvis Glaffey pointerede, at der naturligvis er tale om et buffetlignende sammenskudsgilde af langt, langt ude karikaturkarakteristikker, og at den moderne mand i bogen dermed ikke findes i sin helhed ude i virkeligheden.

Men det gør Glaffey ikke. I øvrigt interesserer hun sig åbenlyst heller ikke for at sætte sig ind i, forstå og lytte til den moderne mand, ligesom hun derfor heller ikke giver en fløjtende fis for, at det kan være svært at være mand nu til dags.

Og det er ikke noget, jeg siger, at Glaffey ikke interesser sig for. Det står der såmænd i bogens pressemateriale, hvori det også understreges, at det som stemmen i bogen, der må formodes at være Glaffeys, ene og alene er interesseret i, er hævn.

Men hvad er der at hævne, hvis du ingen interesse har i den, du hævner dig på? Bliver det ikke bare hævn for hævnens skyld?

Powernaps undervejs

Nå, men tilbage til Glaffeys tsunami af polemiske frontalangreb. For der er som sagt mange af dem.

Endda så mange, at deres aggressive tilstedeværelse forbruger så megen ilt, at de mange ellers hver for sig så velformulerede, finurlige, ganske humoristiske og spidsfindige tilsvininger ende med at tage livet af sig selv.

Og det er ikke bare drønærerligt for Glaffey og bogen, men også for den moderne mand, der, hvis bogen var skrevet på andet end hævnbenzin, måske var endt som et nuanceret indspark i kønsdebatten, som mænd – moderne eller ej – kunne lære noget af. Men det er bogen ikke (står der i pressematerialet), så det kan mænd ikke. Til gengæld kan vi falde i staver og måske endda tage en håndfuld powernaps undervejs.

For der er noget sært beroligende ved Glaffeys militante meningsfremmarch, der er skrevet, som var der tale om en omgang feministisk poetry slam fremført i en mennesketom fredagsbar på Forfatterskolen.

Og nej, det skriver jeg ikke for at hævne mig. For jeg føler mig hverken ramt, trådt på eller det, der er værre, nemlig som en moderne mand. Det tror jeg faktisk ikke, at nogen vil gøre.

For den moderne mand, som Glaffey skriver om, findes heldigvis ikke … i sin helhed. Kun dens kritiker(e).

To the Modern Man
Forfatter: Kristina Nya Glaffey. Sider: 96. Pris: 200 kr. Forlag: Gyldendal.